Godt og skidt

4.0
En god skildring af en ubehagelig situation. Jeg vil dog ikke give den top karakter da jeg ikke synes jeg kunne leve mig ordentligt ind i den gru og rædsel de mennesker der var der må have oplavet. Det er synd at Scott ikke bruger lidt mere tid på at understrege hvor ondt det gør når man besvimer af smerte eller når man ser sin bedste ven blive maltragteret af en folkemængde. Disse situationer kvæles desværre af et forsøg på unødvendig personskildring.
Med hensyn til hvorvidt filmen giver en nøjagtigt skildring af den politiske situation må jeg nøjes med at konstatere at jeg sidder med et billede af en film der ikke tager parti med hverken USA ( FN ) eller med de somaliere de kæmper mod. Dette vil jeg begrunde med det fokus der rent faktisk er på den civile befolknings ufattelige armod. Dette portræteres bla først i filmen. Modsat lægges der heller ikke skjul på hvilke intentioner der drev Garrison til at sætte missionen iværk. Dette kommer til udtryk hvor Garrison taler med en somalisk våbenbaron og konstaterer at Aidid bruger metoder der må betragtes som værende folkemord.
Som min sidste kommertar vil jeg kalde filmens slutning gusten og plat. En delta force soldat man har set lidt til nogle gange gennem filmen ( ham med mountain biken som skyder grise ), han konstaterer at grunden til at han vil ud i krig igen og igen er "manden ved siden af". Kort efter svarer han en Ranger at han "arbejder" bedst alene. Den scene giver ingen mening i forhold til hele det forgående stykke film, og må karakteriseres som et plat forsøg på at skildre en tilfældig soldat som "Überhelt". Gustent.

PS. På trods af filmens mangler synes jeg dog den er et bif-besøg værdig. Der er også mange gode oplevelser for tilskueren i den. 4½/6 stjerner.
Black Hawk Down