Filmisk stenalderfilm.

1.0
Det første der faldt mig i øjnene var deltagelsen af så drevne kræfter, som Guy Pearce og Jeremy Irons. Det næste der faldt mig i øjnene, ud over mine næsten lukkede øjenlåg, var at de har valgt at medvirke i netop denne film. For mage til tyndsuppe skal man lede længe efter. Et forsøg på historie, og en retfærdiggørelse af selve tidsmaskinen, er et dødsfald. Hovedpersonen mister sin kæreste ved et overfald i en park. Hun bliver skudt, lige da han skal til at fri til hende. Efterfølgende ryger han meget langt ned, men heldigvis er han en super forsker, der hurtigt - MEGET hurtigt, løser den evige gåde om tidsrejse. Han vender tilbage, og forhindrer drabet på sin kæreste, blot for at opleve hende dø ved en hesteulykke. Det går op for vor helt at han ikke umiddelbart kan forhindre hendes død. Men mon ikke løsningen ligger i fremtiden?? Rask tager han afsted, og så er filmen igang. Verdenen ser dog ikke for godt ud jo længere han kommer frem i tiden. Mineraludvinding på månener i fuld gang, men der sker en ulykke. En forkert eksplosion, og månen kollapser. Vores helt finder ikke svaret, selvom han forsøger med en slags biblioteks hologram med en enorm viden. Han bliver af uransalige veje slået bevidstløs i sin tidsmaskine, og det er jo ikke så godt. For han havner mange millioner år i fremtiden, hvor jorden er delt op mellem mennesker og nogle muterede væsner, ledet af Jeremy Irons i en meget lille rolle. Heldigvis for vores mand i aktion er der en tiltrækkende kvinde i menneskestammen, der taler engelsk!!! Så han, og vi, kan få at vide hvad der foregår. der kommer selvfølgelig det klassiske valg imellem at tage hjem eller hjælpe menneskerne med at kæmpr imod de onde væsner, der kommer op ad jorden og kidnapper til højre og venstre. Gæt hvad der så sker..... Ene mand besejrer han alle de onde væsner, og ders leder, der iøvrigt gver ham svaret på hans søgen.... og vinder kvinden og det halve kongerige.

Denne film er spild af tid. Tyndt plot, jævnt spil, og en uengageret oplevelse. Det hele er set før, og denne film bringer intet nyt til genren.
Dog er effekten af den kollapsede måne reet lækker, men det er ikke en billetpris værd at opleve det...
Time Machine