Deja-Vu af C. D. 2?

Jeg har personligt aldrig fundet den australiske krokodillejæger særlig underholdende, så da jeg fik muligheden for at nærstudere det nyeste skud på stammen, hvor den kære Paul Hogan boltere sig i den los angeliske verden, var mine filmiske smagsløg ikke videre henrykte..

Ideen er stort set det samme som i de foregående, den tapre og venlige Mick Dundee udsættes for moderne pinsler, som han dog tager med et kækt smil.... MEN her stopper legen, for før han ved det, bliver han rodet ind i et frygteligt drama omkring stjålne malerier, som et falsk filmstudio forsøger at score kassen på..

Plottet og replikkerne er frygtelige forudsigelige, og mangler næsten kun den kendte amerikanske dåselatter for at fremstå fuldent.

Linda Kozlowski skulle naturligvis også optræde, og flere af de små bipersoner, som har vist sig i de øvrige film, vækker også minderne hos den hærdede filmkender, hvor endda en af dem, nærmest, påtager sig rollen som Mick Dundees sidekick i dennes prøvelser på at lege detektiv.

Endelig har Mick og Sue også fået sig en søn, som næsten er lige så fyldt med rappe replikker og opfindsomhed som farmand selv ( var C. D. sådan som lille!!?? ) - og dertil kan man jo ligge vågen om natten til tankerne om en filmserie med titlen - Crocodile Dundee - The Next Generation eller C. D. Jr. - brrrrrrrr... (!)

Filmen får 2 stjerner af mig, ene og alene af en eneste grund, nemlig scenen hvor Mick Dundee bruger en atrap-ko som kasteskyts... ( men det er også fordi at jeg er vild med køer ( og fisk for den sags skyld ) ).

80'er-flashback i moderne indpakning...

P.S. Paul H. er ikke en særlig god skuespiller (!)