Jordens sidste håb... Howard!

Man kender det godt...

Man kommer træt hjem efter en lang dag, men bliver dog positiv overrasket over at det nye nummer af " Playduck " er dumpet ind af brevspræken, som man dernæst kan nyde til en kold brewski.. Pludselig begynder den behagelige lænestol at ryste ukontrolleret, og før man ved af det, farer man igennem ganske galakser, for til slut at vågne op i en slidt affaldsspand, omgivet af livsfarlige 80'er-punkere...

Sådan ser den triste situation ud for Howard - The Duck...

Han møder dog hurtigt den stræbende forsanger for et rockband, Beverly ( Lea Thompson med en kæk punkerfrisure ), som hjælper ham i hans svære tid. De forsøger at få svar på de mange spørgsmål hos en af Beverlys fessor-venner, Phil ( en meget forvirret Tim Robbins ), som hellere vil koncentere sig om at bruge Howard som forsøgsand, og dermed banne hans vej til berømmelse og anerkendelse i de intellektuelle kredse. Dr. Jenning ( en underholdende Jeffrey Jones ) står i spidsen for et projekt som kan hjælpe Howard hjem til hans egen planet.

Men der er andre væsner i rummets mægtige univers, som ikke er nær så fredelige som vor kære Howard, og de søger at invadere Jorden med den selvsamme maskine, som skal hjælpe den lille helt hjem. - spørgsmålet er dertil, hvem der kommer først.. ?

Howard - The Duck ( Howard, Helten over alle helte ) er en ret fornøjelig film. En rigtig 80'er-fantasy, med en underlig helt, den lækre heltinde, og det onde monster, som vil intet godt for nogen.. Filmen er herlig overdrevet, og helt i 80'er stil, som gør den uforglemmelig... Nogen stor og intellektuel film er det ikke, men hvad gør det. Denne film er ikke lavet til kloge æggehoveder, der leder efter en størrere mening med filmen, men derimod til ca 110 minutter morskab og underholdning...