Flot og fængende film

6.0
Lad mig starte med at sige, at synopset af filmen er på Tiscali ikke passer helt på filmen, men hvad pokker...

Donnie Darko er en særdeles intelligent ung mand, som haft psykiske problemer igennem sin opvækst. Medicin og samtaleterapi syntes ikke at hjælpe og på det tidspunkt vi kommer ind i filmen syntes problemer at eskalere. Donnie blive besøgt af en kæmpekanin, som er sendt fra fremtiden og fortæller ham at verden er ved at gå under. Er det fantasi, eller er Donnie blevet udvalgt til at ændre verden?

Filmen bevæger sit frem i et afdæmpet tempo, godt understøttet af fremragende musik. (Instruktøren skrev manuskriptet i sammenhæng med den valgte musik, som bla består af en forbløffende version af Mad World af Tears for Fears). Billede, musik og dialog hænger sammen, i sådan en grad at filmen ikke ville kunne lykkedes uden alle disse elementer (til forskel fra andre film hvor musikken skal promovere en film og tjene lidt flere penge hjem til bagmændene).

Donnie Darko er en film som man ikke giver slip på med det samme, den er på samme tid opløftende og dyster. Jeg kan kun varmt anbefale den, se den og se den en gang til!
Donnie Darko