Irrelevant film
2.0
Filmen er en odd-couple comedie, altså en hvor direkte modsætninger mødes, og sjove episoder opstår. Dem er der desværre bare ikke så mange af. Robert de Niro spiller som han har gjort i den række af komedier, han på det sidste har medvirket i, men er klart at foretrække i de mere dramtiske genrer. Han gentager endda sin rolle fra 15 minutes, dog lidt mere komisk, hvilket egentligt ikke klæ'r ham. Eddie Murphy er morsom enkelte steder, men virker ufattelig overgearet, og er, på trods af sin superbe præstation i Shrek, desværre ikke hvad han har været. Filmen ender med at blive en blanding af komedie, action og ligegyldighed, og drukner helt de temaer som kunne have været interresante, bla. reality-tv og venskab på trods af forskelligheder.
01/05-2002