For meget animation

2.0
Tja, så har jeg set den i biografen. Det var udemærket, men så var det heller ikke bedre. Ærligt - jeg var skuffet! Der var alt for meget animation i filmen, som jeg ser som en blanding mellem "Final Fantasy" og det romantiske i "Sound of Music". Filmens første halve time er langsommelig, og de enkelte angreb fungerer bare ikke optimalt, og man sidder og venter på noget ordentligt, og så er filmen slut. Generelt er det ikke et godt tegn, at man ser på uret før slutningen, for så må der være noget galt med filmen. Måske skal man være fan, men som skeptiker burde den også kunne imponere, men det gør den bare ikke overbevisende. Filmen er tiltider morsom, selvom det ikke er dens hensigt. Der er alt for meget animation, og sekvenserne bliver for lange og ikke gribende. Hele filmen er ren animation tilsat nogle levende mennesker hist og her. Selve skuespiller præstationen er ikke altid i top, som også gælder filmmusikken. Lydeffekterne er faktisk det mest imponerende ved filmen og her kan hjemmebiografer godt gå hjem og lægge sig! Filmen bør selvfølgelig ses, men man skal bare være beredt på, at der er lange romantiske og idylliske sekvenser, som efter min mening ikke falder i god jord i denne form for film.
Star Wars: Episode II - Klonernes angreb