Måske bedste gys nogensinde

5.0
Kontroversiel, provokerende og intelligent gyserfilm, der tør at vise os scener som andre film ville holde sig langt fra (selv i vore dage). Det er vildt uhyggelig, meget overdrevent og dybt urealistisk, men holdt i så naturlige og hverdagsagtige omgivelser at det får et skær af, at det her faktisk er noget der kan ske og på denne måde. Filmen er velspillet, særligt unge Blair er fænomenal, og den giver sig tid til at fortælle den gode historie, hvad der kun er med til at gøre den langt mere chokerende og så er den hamrende flot lavet, med en rystende god underlægningsmusik og lydeffekter. Det er en modig film og den fortjener fuldt ud sin titel som den uhyggeligste film nogensinde. Kan man ikke sluge filmens overnaturlige tema og synes at den slags er noget pjat, så finder man meget lidt eller ingen tilfredsstillelse i denne her. Von Sydow giver en stærk præstation som præsten der skal foretage eksorcismen (djævleuddrivelsen). En sand klassiker, baseret på William Peter Blattys bog. Versionen her er en såkaldt "Director's cut" og er derfor ca. 11 minutter længere end den oprindelige udgave, men kun en scene tilføjer noget egentligt til det uhyggelige, men den er også en man husker lang tid efter filmen. Men med undtagelse af den ændrede slutning som vi sikkert godt kunne have været foruden, så har versionen her ligesom et bedre flow og tilføjer flere scener der giver et lidt bedre billede af hvad der foregår og kedeligt er det bestemt ikke. Så denne version er absolut ikke dårligere (måske tværtimod) end den oprindelige udgave og kan kun anbefales til alle, med hang til et kvalitativt gys. Udgaven her burde i øvrigt have heddet "Writers Cut", da det var forfatteren William Peter Blatty der siden filmen udkom i 1973, har plaget for at få tilføjet disse scener og ikke instruktøren Friedkin der gerne have været foruden, men nu har overgivet sig og klippet en ny version.
Eksorcisten