Larmende (god?)

4.0
Endnu en af disse store og larmende film om anden verdenskrig, spækket med superstjerner i større eller mindre roller og hvor der derfor er alt for mange personer at skulle følge med i og en handling der bliver lidt for overordnet. Det er en flot og spektakulær film med enorme slag og veldrejet krigsaction, som kan være morsomme at se på, men som det kan være svært rigtigt at forholde sig til og derfor savner man basal spænding og personer man føler noget for. Kun momentvis fanger filmen på en mere personlig måde og fungerer vel derfor også bedst der. Men rent historisk kan filmen have interesse og give os en form for billede af, hvad der måske skete.
Broen ved Arnhem