Stærk Film, Svag Bond

5.0
Fabelagtig god, virkelig veldrejet og medrivende Bond-film der er mere rå og jordnær end (de) forrige film i serien. Kan i den første time virke en smule langsommelig, uden at være kedelig og Lazenby er ikke nogen Sean Connery, selv om han kan accepteres i rollen. Men havde det ikke været for disse to kendsgerninger kunne dette meget vel have været og er måske alligevel, den bedste Bond-film nogensinde. Der bydes på vaskeægte nervepirrende og effektiv spænding og afvekslende action af forskellig art, men dette er også den eneste film der bliver sand romantisk og dybt rørende, da Bond for første og (foreløbig) eneste gang virkelig forelsker sig og frier. Den udvalgte spilles overbevisende af Diana Rigg. Stemningsfuld, flot fotograferet og skøn Bond-film der kan ses igen og igen.
Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste