Herlige Småkryb
5.0
Herlig 100% computer animeret tegnefilm af folkene bag "Toy Story". Historien er kraftigt inspireret af film som "The Magnificent Seven" og dennes japanske forbillede "The Seven Samurai". Velfungerende og tempofyldt eventyr, dejlig i al sin enkelhed og med mange gode og morsomme indfald. Figurerne er overbevisende og spiller godt. Filmen rummer gode budskaber, måske lidt typisk amerikanske, men stadig vigtige ting som, at man er og kan mere end blot blindt at udfylde sin plads her i tilværelsen, om sammenhold og individualiteten og om at kæmpe for sine rettigheder mod dem eller det der prøver at begrænse en. Udkom kort tid efter filmen "Antz" og disse film har mange lighedspunkter. "A Bug's Life" prøver måske ikke at være helt så dyb og bliver da også regnet for mere børnevenlig, men den er også den langt mest charmerende af disse to film.
02/06-2002