Flot, men falsk...

Ja, endnu engang har George Lucas kastet sig over sit SW-univers, hvor der denne gang er blevet plads til omend ikke endnu mere computeranimerede scener end i Episode I, og der er blevet lagt meget vægt på actionsekvensene end i den forbindelse i historien.

Computereffekterne er ganske flotte, og er man en stor tilhænger af disse, er filmen nok en stor oplevelse. Men er man, som jeg, ganske kold overfor dette, så vil man nok se det som et fjollet forsøg på at vise endnu mere elementer, der gang på gang kan indtjene penge til det store SW-koncept..

Dialog er utrolig flad, og hvor i de oprindelige film er et godt sammenspil mellem Luke Skywalker og Han Solo ( henholdvis Mark Hamill og Harrison Ford ) - så er det selvsamme spil, der tydligvis forsøges at blive gengivet, mellem Anakin Skywalker og Obi-Wan Kenobi ( her Hayden Christensen og Ewan McGregor ) utrolig irrelavant og næsten grinagtigt pineligt.

Og netop Hayden Christensen er virkelig anstrengende i en dog, ret svær rolle... Han virker meget tom og næsten lige så livløs som hans mange computeranimerede medspillere.
Det samme kan siges om Natalie Portman, som også er meget bleg og unuanceret i hendes spil.

Filmens helt store plus er klart Christopher Lee, som virkelig kan trække en film op. Han var også meget positiv i en anden storfilm, Ringernes Herre, som er mange klasser bedre end denne Star Wars-film. Det er allertides at se en sådan stor skuespiller i hans alder, stadigvæk kan bære en helt film igennem.

Den efterhånden meget hørte lyssværdscene med Yoda i slutningen er da også meget morsom, men den virker også lidt fjollet og malplaceret i en sekvens der skulle være alvorlig og klimakset, så sidder man i stedet og smågriner over den lille grønne person, der i denne film er 100 % computeranimeret.

Ja slutkommentaren er jo nok at jeg meget hellere vil se den gamle trillogi fremfor den nye.
Der er kortsagt flere følelser i den gamle...

Sådan er jeg bare..