Det er stort, rigtigt stort!
6.0
Flot og meget stort anlagt film om et af vendepunkterne i den anden verdenskrig. Invasionen i normandiet, også kendt som D-dagen. Vi følger de begivenheder der gik over i historien, både de store og små. Vi følger generalerne og de menige, vi ser det fra tyskernes og de allieredes side, vi ser hvad der gik forud for invasionen, vi ser de store slag og de stille øjeblikke og modsat de fleste andre krigsfilm, så taler tyskerne her tysk, franskmændene fransk, amerikanerne amerikansk og så videre. På trods af at filmen kommer meget rundt og præsenterer et stort emne, så lykkes det alligevel at gøre filmen så vedkommende, at den ikke kommer til at virke som en dokumentarfilm, der blot præsenterer sine fakta, men faktisk handler om rigtige, levende mennesker. Et rigtigt mesterværk om anden verdens krig.
13/06-2002