Hvorfor???????????????????????

3.0
Tilbage i 1960 da den oprindelige "Psycho" udkom var denne gyser en nyskabende, enkel, billig og frem for alt overraskende chokgyser, der kunne skræmme livet af de fleste, men i dag virker den en anelse tam. Derfor siger det også sig selv at en næsten nøjagtig kopi af denne gamle film ikke virker efter hensigten. Vaughn der spiller Bates gør det egentlig udemærket, men står alligevel langt inde i skyggen i forhold til Anthony Perkins vidunderlige fremstilling af psykopaten, han forstod at give rollen en dybde og uhygge der er de færreste forundt. Resten af holdet gør det fint, måske med undtagelse af William H. Macy der virker en anelse karikeret. Badeværelsesscenen virker fuldt ud endnu, omen den måske har tendens til at fremstå mere skummel og bedre i sort og hvid som i den gamle version. Men helt ærligt, hvad skal vi egentlig med denne nye udgave, når nu den gamle var så perfekt? Eneste grund til at se denne version er, at man faktisk har set den gamle og så af nysgerrighed gå på opdagelse i denne for at sammenligne og blive nostalgisk.
Psycho