Realistisk som få

4.0
Enormt stille, yderst realistisk og rystende drama, med naturtro og fornemme skuespilspræstationer i virkelighedstro roller i et ægte miljø. En film med et moralsk og etisk tema om rigtigt og forkert, godt og ondt, kærlighed og venskab og den slags. Den kan og vil på mange virke kedelig, for den er meget langsommelig og alvorsfuld. Men for dem filmen fænger, er det en psykologisk historie om ægte mennesker på godt og ondt. På mig virkede den lidt chokerende, med en enkelt scene der brændte sig fast i min nethinde og forfulgte mig i lang tid efter filmen. En film for det voksne publikum og for mennesker der godt kan lide at filosofere over hvad de har set. Var nomineret til en Oscar for bedste film, men vandt dog ikke. Jeg har sjældent set så virkelighedsnær en film.
In The Bedroom