Hysteriske Engle

3.0
Hysterisk og overfladisk tju-bang film i den meget lette ende, med tyndbenet handling og kun meget lidt ægte spænding. Der bydes på meget og flot, skønt ikke altid specielt medrivende action af den yderst overdrevne slags, lidt som vi kender det fra filmen "The Matrix" og som ligger til tiden, skønt det er dybt urealistisk. Men da filmen her mere er ment som en actionkomedie, end som noget der skal tages blot en smule alvorligt, kan det let accepteres og morsomt er det jo. De tre piger spiller charmerende og er alle frække, sexy og søde, det virker som de har moret sig, selv Barrymore som jeg ellers ikke er stor fan af, gør det fint. Filmen er bygget på den berømte Tv-serie fra 70'erne af samme navn, men der er ikke meget lighed.
Charlie's Angels