The Ghost Of.....argh..
1.0
Jeg kan umiddelbart godt lide Sci-Fi.. jeg synes at de fascinerer, når de gør brug af f.eks. en masse seje " gadets... ", men " Ghosts Of Mars " er simpelthen for uinteressant.
Historien er ellers kæk nok i form af dens b-filmsagtige tilgang, men når den således bliver fulgt af en gruppe unægtelige dårlige skuespillere. Især en type som rapperen Ice Cube er direkte grinagtigt i hele hans afskygning og hans tre sidekicks, som også er lavet af rappermaterialet er således heller ikke videre betrygende. Tempoet er langsomt og man bliver vidne til utålelige sjuskefejl. En af de mest markante er således hvordan at menneskerne nu har koloniseret Mars, men således må benytte sig af nogle iltmaskeagtige tingester, da Pam Griers figur gør det ret klart, at det ikke er muligt for mennesker at trække vejret på Mars i i alt fald ti år... men den smarte dims bliver faktisk ganske unødvendig senere hen i filmens forløb, da Natasha Henstridges figur bliver kastet ud på den røde planet, og endda kan bevæge sig rundt i flere minutter, uden at det så meget som bevirker hende.
Filmens største lyspunkt er 70'er-ikonet Pam Grier, der spiller den type hun er allerbedst til.. en erfaren, handlestærk kvinde.
Jeg vil ikke benægte at filmen måske kunne blive sjovere med en kasse guldbajere, men jeg tvivler det... der er ikke engang noget særligt goreagtigt tendenser... det kunne have pyntet gevaltigt. Dertil kan jeg allerede afsløre at Natasha Henstridge ikke viser sine bryster...
John Carpenter har endnu engang skabt et lidt åndssvagt, klichebefængt makværk.. men så længe han kan tjene penge på den gamle slasherklassiker, " Halloween " med endnu en opfølger, tjohh jeg troede bare at instruktøren ville prøve at udvikle sin horisont.. Jeg må dog tilkendegive at hans 1995-film " In The Mouth Of Madness " er over hans sædvanlige niveau.
Historien er ellers kæk nok i form af dens b-filmsagtige tilgang, men når den således bliver fulgt af en gruppe unægtelige dårlige skuespillere. Især en type som rapperen Ice Cube er direkte grinagtigt i hele hans afskygning og hans tre sidekicks, som også er lavet af rappermaterialet er således heller ikke videre betrygende. Tempoet er langsomt og man bliver vidne til utålelige sjuskefejl. En af de mest markante er således hvordan at menneskerne nu har koloniseret Mars, men således må benytte sig af nogle iltmaskeagtige tingester, da Pam Griers figur gør det ret klart, at det ikke er muligt for mennesker at trække vejret på Mars i i alt fald ti år... men den smarte dims bliver faktisk ganske unødvendig senere hen i filmens forløb, da Natasha Henstridges figur bliver kastet ud på den røde planet, og endda kan bevæge sig rundt i flere minutter, uden at det så meget som bevirker hende.
Filmens største lyspunkt er 70'er-ikonet Pam Grier, der spiller den type hun er allerbedst til.. en erfaren, handlestærk kvinde.
Jeg vil ikke benægte at filmen måske kunne blive sjovere med en kasse guldbajere, men jeg tvivler det... der er ikke engang noget særligt goreagtigt tendenser... det kunne have pyntet gevaltigt. Dertil kan jeg allerede afsløre at Natasha Henstridge ikke viser sine bryster...
John Carpenter har endnu engang skabt et lidt åndssvagt, klichebefængt makværk.. men så længe han kan tjene penge på den gamle slasherklassiker, " Halloween " med endnu en opfølger, tjohh jeg troede bare at instruktøren ville prøve at udvikle sin horisont.. Jeg må dog tilkendegive at hans 1995-film " In The Mouth Of Madness " er over hans sædvanlige niveau.
25/08-2002
