Noget for dragonerne

Vi er i 2020erne i et dystopisk England hærget af drager. Jeps. Drager! De har nemlig vist sig ikke at være spor mytologiske, men aldeles virkelige og livsfarlige dyr med en enestående appetit på al liv og evnerne til dels at formere sig lynhurtigt, dels ånde ikke bare ild, men nærmest napalm, og de har kombineret de to talenter og nærmest overtaget hele kloden. Quinn (Christian Bale) er lederen af en lille enklave af de få overlevende englændere, der har forskanset sig i og under et fort i Northumberland. Quinn, der faktisk også er manden, der som barn fandt den allerførste drage pakket væk i hi i et hulrum under London, har en strategi. At pakke sig selv og de omtrent under 100 andre overlevere sammen indtil dragerne ganske enkelt sulter ihjel. For alt hvad Quinn og hans kammerater ved er de de sidste overlevende i England. Men en dag ankommer en bataljon af amerikanske soldater anført af det sammenbidte overmenneske, Van Zan (Matthew McConaghey). Han påstår, at han kender dragernes svaghed, og at det bedste forsvar er at angribe. Med sig har han den kvindelige helikopterpilot, Alex (den urimeligt velplejede Izabella Scorupco, der plages af en temmelig uamerikansk accent) og et par dragedræbermetoder, der bl.a. indebærer frit fald fra en helikopter (spektakulært, men åbenlyst dumt). Og Van Zan har sørme også regnet ud hvordan man kan slå dragerne en gang for alle. Men han kan ikke gøre det alene.

En dagbladsanmelder mente så vidt jeg husker, at dragerne er "alt for urealistiske", en lidt aparte kritik, der vel ret beset indebærer at anmelderen mener at kunne sammenligne med sin personlige drage-erfaring. Mon ikke han mente "uoverbevisende"? Og jeg er ikke enig. Ganske vist er CGI-effekterne for det meste skilt fra live action-skud (krydsklip mellem drager, der ter sig og mennesker der ser på drager, der ter sig), men jeg synes faktisk, at CGI-effekterne er vellykkede især sammenlignet med andre gennemført elendige film lidt i samme "mennesket mod uhyre-overmagten"-genre som "Anaconda" og "Deep Rising".

Plottet er hullet, men hullerne generer egentlig ikke. Filmens største problem er at den er alt, alt for selvhøjtidelig. Den er fuld af flammende macho-patos og selvimponeret bravado, og McConaghey og Bale skiftes til at overspille Den Intense Overlever.

Filmen byder i øvrigt på en usædvanligt dårlig slutreplik, og finalen er (som andre her har påpeget) en lille smule idiotisk og forhastet. Men filmen er altså ikke helt så elendig som den er udråbt til af et par anmeldere. Den er på den anden side heller ikke en film, der ikke kan ses på video.

Og hvis vi endelig er i gang med at kneppe fluer, husker jeg så forkert eller lykkedes det faktisk Claus Jarløv (biografteksteren) at oversætte "tank" til "tankvogn"? Uha.