En ny superfilm
5.0
Der er lavet adskillige film om 30-ernes USA og gangstertiden.. På den liste er der i nyere tid klassikere, som står klart i de flestes hukommelse. Det er film som The Godfarther, The Untouchables, Scarface og nu Vejen til Peridition. Filmen fortæller langsomt historien om Michael Sullivan og sønnen Michael. De kommer ud for en familiemæssig katastrofe som gør, at de kommer tættere sammen. Filmen er i lige dele historien om hævn, og men også om forholdet mellem far og søn under ekstreme forhold. Tom Hanks spiller som sædvanligt mere end overbevisende og at se ham og Paul Newman sammen på det store lærred skal man ikke snyde sig selv for. I rollen som en særdeles ubehagelig lejemorder får man fornøjelsen af at se den ellers så sympatiske Jude Law. Hvis man vil i biografen fordi man synes han er lækker, ville det nok være bedre at se The Talented Mister Ripley igen.
Filmen er instrueret af den talentfulde Sam Mendes, som også stod bag filmen American Beauty. Filmen bliver stilsikkert fortalt og for en gang skyld er der her en film som ikke jabber historien igennem, filmen har sit helt eget tempo, og det skader absolut ikke. Filmens eksakte og smukke tidsbillede, bliver elegant understøttet af Thomas Newmans medrivende musik. Filmen fortjener på trods af sin melankolske og barske stemning, at man tager den udkårende i biografen til en god filmaften. Men lad det være sagt med det samme at dette ikke er en feelgood film.
Filmen får fire pistoler ud af fem. Men lad mig pointere, at den var meget tæt på fuldt hus, den mangler bare lige det sidste, som gør at den kommer til at fremstå som værende fremragende.
Filmen er instrueret af den talentfulde Sam Mendes, som også stod bag filmen American Beauty. Filmen bliver stilsikkert fortalt og for en gang skyld er der her en film som ikke jabber historien igennem, filmen har sit helt eget tempo, og det skader absolut ikke. Filmens eksakte og smukke tidsbillede, bliver elegant understøttet af Thomas Newmans medrivende musik. Filmen fortjener på trods af sin melankolske og barske stemning, at man tager den udkårende i biografen til en god filmaften. Men lad det være sagt med det samme at dette ikke er en feelgood film.
Filmen får fire pistoler ud af fem. Men lad mig pointere, at den var meget tæt på fuldt hus, den mangler bare lige det sidste, som gør at den kommer til at fremstå som værende fremragende.
18/09-2002
