Gennemført poetisk sci-fi
6.0
Phillip K. Dick's science fiction fortælling blev i 1982 forvandlet til et - for sci-fi genren - imponerende dybsindigt og afdæmpet filmisk mesterværk, der læner sig tæt op af stemningen i "film noir"-genren, men uden voice-overs eller lignende traditionelle detektivfilm-karakteristika.
Akkompagneret af Vangelis' gennemførte stemningsfulde og originale soundtrack udvikler handlingen sig fra den simple efterforskningsopgave til at blive en livsfilosofisk erkendelsesrejse for hovedpersonen (Harrison Ford). Men filmens stærkeste skuespilspræstation står Rutger Hauer for, og efter sigende var det denne hollandske skuespiller og ikke instruktør Ridley Scott, der var drivkraften bag den poetiske afslutning.
Der er både action og anden spænding undervejs, og selv om filmen nu er 20 år gammel, ses det overhovedet ikke, at filmen efterhånden har en del år på bagen. Effekterne og miljøskildringen er så gennemført, som man kun oplever det i tidløse mesterværker.
Akkompagneret af Vangelis' gennemførte stemningsfulde og originale soundtrack udvikler handlingen sig fra den simple efterforskningsopgave til at blive en livsfilosofisk erkendelsesrejse for hovedpersonen (Harrison Ford). Men filmens stærkeste skuespilspræstation står Rutger Hauer for, og efter sigende var det denne hollandske skuespiller og ikke instruktør Ridley Scott, der var drivkraften bag den poetiske afslutning.
Der er både action og anden spænding undervejs, og selv om filmen nu er 20 år gammel, ses det overhovedet ikke, at filmen efterhånden har en del år på bagen. Effekterne og miljøskildringen er så gennemført, som man kun oplever det i tidløse mesterværker.
18/01-2005
