Dystert

4.0
En enkemand øsnker sig en ung kone og får sin ven og reklamemand til at arrangere en fup-audition, så han kan få noget at vælge imellem. Uheldigvis forelsker han sig i den værst tænkelige...

Nogle vil sikkert hævde, at denne film går for længe i tomgang. Men i mine øjne bidrager det lange indledende forløb til, at den sidste time af filmen bliver mere troværdigt klaustrofobisk og ubehagelig, fordi den kommer næsten helt ind under huden på vor midaldrende hovedperson og føsrt hans besættelse og dernæst hans begyndende frygt->rædsel for, hvad det er, han har indladt sig på.

Den sidste halve times tid er berygtet for at være en ganske modbydelig omgang visuel tortur for tilskueren, hvilket selvsagt kræver nogenlunde stærke nerver. Men filmens styrke ligger specielt i skildringen af hovedpersonens tiltagende sammenblanding af mareridt og virkelighed, der - desværre for ham - ender med at være virkelighed...!
Audition