Burde Være En Klassiker

6.0
En lidt gammeldags og klassisk gennemført krimi (i vore dage kaldet thriller), som måske nok med sine næsten tre timer er lang, men dog aldrig kedelig i et eneste minut.

Det er en yderst flot og medrivende film med glimrende dialoger, ukrukket stjernespil og medrivende drama, afløst af actionspækket sekvenser og tårnhøj spænding.

De Niro og Pacino er i særklasse og deres modspil er hele filmen værd (også selv om de ikke direkte optræder sammen i billedet). Men også Kilmer, Voight, Sizemore og andre er klasser bedre end normalt.

Filmen er pragtfuldt fotograferet på en storslået og måske nok en smule utraditionel måde (for sin genre), den er godt iscenesat og fyldt med en masse små, gode sidehistorier om kærlighed og andre hverdagsdramatiske ting, men heldigvis uden at tabe thrilleren af syne og dermed køre af sporet. Den holder tråden hele vejen hjem og byder på enestående underholdning, som ingen burde snyde sig selv for.
Heat