Vejen til Fortabelse
5.0
Michael O'Sullivan (Tom Hanks) er gift, far til to - og lejemorder. Han er i den statelige gamle irsk-amerikanske gangster John Rooneys (Paul Newman) brød (nej, Tiscali Film tager fejl, når de roder filmens Rooneys navn sammen med inspirations-kilden, den autentiske Looney). O'Sullivan er lidt af en surrogat-søn for Rooney, Den Søn, Rooney Aldrig Fik. Åh jo, Rooney _har_ en søn - men ikke den søn han ønskede sig. Den uligevægtige, upålidelige og kuede Connor Rooney (Daniel Craig) bliver da også manden, der skubber O'Sullivan det første af de sidste skridt på Vejen til Fortabelse, da han koldblodigt myrder en af farens håndlangere, der er lidt for tæt på at opdage nogle af Connors hemmeligheder. O'Sullivans ældste søn, Michael Snr, overværer mordet og snart er O'Sullivans hustru og anden søn døde, og far og søn er på flugt sammen mens faren søger at hævne den uret, der er begået mod ham med lejemorderen Maguire (Jude Law, der spiller fremragende og prøver at se ækel ud og faktisk næsten slipper afsted med det)
Vejen til Perdition er blevet den danske titel på Sam "American Beauty" Mendes anden spillefilm. "Vejen til Fortabelse" havde været en mere sigende titel, selv om originaltitlen er et spil på et bynavn, der så sigende nok _betyder_ "fortabelse". Filmen er så vidt jeg forstår bygget over en tegneserie eller nok rettere en graphic novel med titlen "Lone Wolf and Cub", hvilket fornemmes i mange nydelige beskæringer og i filmens konsekvente sorte, blå og matgrå toner, der også fint formidler Den Store Depressions trøstesløshed. Og skal man se filmen, så skal man have hele det fejende flotte 2:35-1-format med i en ordentlig biograf.
Andre brugere her på siden vildleder lidt, synes jeg, når de kalder filmen for en "gangster-film". Ja, filmen tager sit afsæt i et irsk-amerikansk gangster-miljø. Men filmen er først og sidst et fint spillet og iscenesat drama om fædre og sønner. Der er ikke de store overraskelser undervejs, men det gør ikke så meget, for filmen er rigtig godt lavet.
Et mesterværk, ligefrem? Det ved jeg ikke helt om jeg synes. Endnu. Jeg synes der er lavet bedre film om fædre og sønner, mest mindeværdig for mig er nok de Sicas "Cykeltyven", der også foregår under depressionen - men i Rom.
Men "Vejen til Perdition" fejler ikke så meget. Den er bare ikke så vanvittig original eller overraskende, og spørgsmålet er, om den overhovedet var blevet lavet hvis ikke lige denne klynge af store navne havde fundet sammen om at beslutte det. Se den, hvis den lokale biograf er af en god standard. Og se så også lige "Cykeltyven".
Vejen til Perdition er blevet den danske titel på Sam "American Beauty" Mendes anden spillefilm. "Vejen til Fortabelse" havde været en mere sigende titel, selv om originaltitlen er et spil på et bynavn, der så sigende nok _betyder_ "fortabelse". Filmen er så vidt jeg forstår bygget over en tegneserie eller nok rettere en graphic novel med titlen "Lone Wolf and Cub", hvilket fornemmes i mange nydelige beskæringer og i filmens konsekvente sorte, blå og matgrå toner, der også fint formidler Den Store Depressions trøstesløshed. Og skal man se filmen, så skal man have hele det fejende flotte 2:35-1-format med i en ordentlig biograf.
Andre brugere her på siden vildleder lidt, synes jeg, når de kalder filmen for en "gangster-film". Ja, filmen tager sit afsæt i et irsk-amerikansk gangster-miljø. Men filmen er først og sidst et fint spillet og iscenesat drama om fædre og sønner. Der er ikke de store overraskelser undervejs, men det gør ikke så meget, for filmen er rigtig godt lavet.
Et mesterværk, ligefrem? Det ved jeg ikke helt om jeg synes. Endnu. Jeg synes der er lavet bedre film om fædre og sønner, mest mindeværdig for mig er nok de Sicas "Cykeltyven", der også foregår under depressionen - men i Rom.
Men "Vejen til Perdition" fejler ikke så meget. Den er bare ikke så vanvittig original eller overraskende, og spørgsmålet er, om den overhovedet var blevet lavet hvis ikke lige denne klynge af store navne havde fundet sammen om at beslutte det. Se den, hvis den lokale biograf er af en god standard. Og se så også lige "Cykeltyven".
21/09-2002
