Rækker ærlighed længst?

4.0
Elsker dig for evigt

En film om vi menneskers egoisme og vores naive
tro på at det tjener os bedst.

Filmens omdrejningspunkt er Cecilie hvis kæreste bliver lam i en ulykke.
Hun kaster sig derefter ud i en desperat jagt på hjælp. Joachim har rigelig
at gøre med selv, men Cecilie insisterer på at han skal hjælpe hende også.
Niels føler en forpligtigelse til at hjælpe hende da det jo er hendes kone,
der har kørt Joachim ned. Dette udvikler sig hurtigt til en forelskelse -
fra Niels' side.
Joachim er bitter og tænker kun på sig selv, Niels's datter som var vidne
til ulykken skriger om hjælp, men bliver ikke hørt. Marie tænker mere på
andres behov end sine egne.

Så langt - ret banalt. Men her tager filmen fat på de psykologiske
elementer, og netop disse gør filmen værd at se.
Hvilke bevidste og ubevidste motiver ligger til grund for vores handlinger? I
hvor høj grad træffer vi selv aktivt vore beslutninger i livet? Hvor tit er det
lige at vi er ærlige og siger vores meninger?
Dette illustreres igennem filmens karakterer på en meget fin men måske
også på en lidt karikeret måde.
Niels deltager ikke aktivt i hvordan hans liv udvikler sig, men lader sig
dirigere derhen hvor andre vil have ham. Og siger endda tak!
Der er den der tro mod sig selv, der er den der sætter sig selv til side
for andre og den der bruger andre for at komme videre.

Der ligger også et psykologisk spil mellem kønnene. Dette er noget
sterotypisk, men desværre også rammende. Nogen vil sige det er
klichéer men disse kan jo også være sande. Kort sagt prøver filmen
at sige sådan er kvinder og sådan er mænd. Nogle pointer er godt
ramt, mens andre er unuancerede.

Men konklusionen må være at det er en god film over gennemsnittet,
og som dogmefilm en af de bedre. Det er tydeligt at Susanne Bier bliver
bedre for hver film hun laver og som sådan kan man kun glæde sig over
den næste film fra hendes hånd.
Elsker dig for evigt