En ærlig action film

6.0
Denne film varierer meget fra andre action film man ser nu om dage, de film som bliver produceret nu om dage er så spækket med computer effekter og special effects at det ikke er det mindste troværdigt. Specielt også kampscener foregår på så hæsblæsende et tempo at øjet snart ikke kan følge med. Det er rart at kunne blive præsenteret for noget så godt produceret materiale hvor alt dette er tilsidesat og man har tænkt sig at præsentere en spændende historie ganske ærligt. Hovedperson er heller ikke en macho superhelt som vi er vant til, han bliver afbilledet som en ganske nede på jorden person som lider af hukommelsestab. Det forfriskende er også at han under genopdagelsen af sine evner og træning ikke straks begynder at lemlæste til højre og venstre, men derimod prøver at løse opgaven på en ikke voldelig facon så vidt som muligt. Der er dog lige et punkt hvor han afviger fra dette koncept, men ...de bad også selv om det. Actionscenerne er ganske troværdige hvilket jeg mener er meget vigtigt at påpege, så man kan nyde dem endnu mere.

Hvis folk forventer at gå i biografen og se noget ala Blade 2 bliver de skuffede, det man får serveret her er en ærlig actionfilm og for mig var det ganske forfriskende. En af de bedste film jeg har set på det sidste og absolut en af de bedste i år i denne genre.
Manden uden navn