Endelig europæisk action!

5.0
The Bourne identity

Filmen er lanceret som 'en intelligent actionfilm'.
Det skal nok søges i at hovedpersonen primært bruger sin hjerne frem-
for muskler til at løse situationerne og dette gør at den skiller sig lidt ud
fra andre film i denne genre.

Jason bliver fundet i havet ud for Marseille uden nogen hukommelse.
Kun en lille laser i hoften giver ham nummeret på en bankboks som
leder ham på vejen til at finde ud af hvem han er.
Vi finder hurtigt ud af at han er CIA og at deres hensigt er at skaffe ham
af vejen hurtigst muligt og for enhver pris.
Tidligt i filmen får Jason følgeskab af en sød pige som egentlig ikke spil-
nogen rolle for filmens handling som sådan. Men sådan én hører der
jo altid med!?

Det der får mig til at skrive at den skiller sig ud fra andre, er især at den
foregår i Europa. Dette giver filmen en anden farve og stemning. Filmen er
filmet on-location og dette giver en anden autencitet end de fleste andre
actionfilm fra USA. Den grundlæggende stemning får mig til at tænke på
film som Nikita og Ronin.
Alt det Jason har lært sidder på rygmarven og han er derfor stadig den
perfekte dræber. Der er en del kampscener i filmen og disse er flotte, men
bringer ikke noget nyt til genren.
Men netop at han prøver at løse gåden ved hjælp af snilde og intelligens,
fremfor vold gør også at filmen ikke er fyldt med eksplosioner og død. Det-
te er klart også en styrke i filmen.
Ifølge filmen kan CIA følge med i alt der sker i Europa, nok også mere
end hvad der er realistisk. Men det gør ikke så meget da dette jo hører
genren til og da det er godt lavet i denne film. Der er huller i plottet hist
og her, men det tilgiver vi når bare filmen sælger varen og det synes jeg
denne film gør.

Skuespillet er ok, men heller ikke mere.
Slutningen er påklistret og unødvendig, men skal jo være der for at filmen kan sælge i USA.

Som helhed en bedre actionfilm en gennemsnittet og klart værd at se.
Manden uden navn