Unik og mesterlig gyser
5.0
Rygtet vil vide, at Stanley Kubrick en aften kort efter denne films udgivelse ringede til Stephen King og spurgte ham, om han troede på Gud. King svarede ikke overraskende "ja", hvortil Kubrick hurtigt svarede "det gør jeg ikke" og lagde røret på igen!
Stephen King kunne ikke lide Kubricks fortolkning af hans boglige forlæg, og fik for få år siden iværksat en mere bog-loyal 4 timer lang TV-produktion, som desværre ikke ejer skyggen af kunstnerisk værdi(!) Men Kings grundlæggende modvilje mod filmen skyldtes, at den såede tvivl om, at Jack Torrance's (Nicholsons) forvandling alene skyldtes ondskaben fra Overlook Hotel, hvor rædslerne udspilles. King mente, at Torrance i Nicholsons skikkelse fremstår som ravende sindssyg allerede fra begyndelsen af filmen, og da King som bekndt er dybt religiøs, kunne han ikke forlige sig med, at vanviddet til dels kunne være iboende i den økonomisk trængte forfatter og hovedperson, Jack Torrance, i forvejen.
Filmteknisk er filmen revolutionerende for gyser-genren: Bemærk f.eks. hvordan ingen af rædslerne gemmes bort i mørke eller i små rum, som det kendes fra de fleste andre gysere. Med en helt enestående flair for først at opbygge en stemning af isolation på det afsides kæmpestore, vinterlukkede bjerghotel, bl.a. vha. Wendy Carlos's iørefaldende dystre musik i indledningen (men derefter stort set helt uden egentlig musik men blot stilhed), rammer han med sine korridor-scener og korte, men skrækindjagende still-billeder perfekt stemningen af isolation og magtesløshed.
Shelley Duvall (moderen) er perfekt som den underskuede og svage mor, der blot ønsker sin desperate mand det bedste. Den lille Danny Lloyd manifesterer mesterligt rollen, som det næsten stiltiende men rædselsslagne barn, der langsomt begynder at forstå, hvad der er ved at ske med hans far. Nicholsons vanvittige figur er én af filmhistoriens allermest berygtede skuespil-præstationer, og det er da også svært at forestille sig, at ret mange andre kunne have ydet en mere overbevisende præstation i denne gennemført dystre rolle!
"The Shining" er en unik film, der - helt uhørt - formår at skræmme tilskueren igen og igen ved senere gensyn. Kubrick har med denne film skabt billeder, der vil blive på nethinden hos mennesker verden over, blot de har set filmen en enkelt gang. Han har rent ud sagt visualiseret frygten bedre end nogen anden instruktør!
Alligevel gi'r jeg ikke fuldt hus, for selv om slutningen er klassisk, så er kulminationen i en vis forstand også en smule for banal. Men spørgsmålet er, om det kunne ende ret meget anderledes? Enhver gyser har jo altid sine små forklaringsproblemer. Men filmen er indiskutabelt et billedligt mesterværk!
Stephen King kunne ikke lide Kubricks fortolkning af hans boglige forlæg, og fik for få år siden iværksat en mere bog-loyal 4 timer lang TV-produktion, som desværre ikke ejer skyggen af kunstnerisk værdi(!) Men Kings grundlæggende modvilje mod filmen skyldtes, at den såede tvivl om, at Jack Torrance's (Nicholsons) forvandling alene skyldtes ondskaben fra Overlook Hotel, hvor rædslerne udspilles. King mente, at Torrance i Nicholsons skikkelse fremstår som ravende sindssyg allerede fra begyndelsen af filmen, og da King som bekndt er dybt religiøs, kunne han ikke forlige sig med, at vanviddet til dels kunne være iboende i den økonomisk trængte forfatter og hovedperson, Jack Torrance, i forvejen.
Filmteknisk er filmen revolutionerende for gyser-genren: Bemærk f.eks. hvordan ingen af rædslerne gemmes bort i mørke eller i små rum, som det kendes fra de fleste andre gysere. Med en helt enestående flair for først at opbygge en stemning af isolation på det afsides kæmpestore, vinterlukkede bjerghotel, bl.a. vha. Wendy Carlos's iørefaldende dystre musik i indledningen (men derefter stort set helt uden egentlig musik men blot stilhed), rammer han med sine korridor-scener og korte, men skrækindjagende still-billeder perfekt stemningen af isolation og magtesløshed.
Shelley Duvall (moderen) er perfekt som den underskuede og svage mor, der blot ønsker sin desperate mand det bedste. Den lille Danny Lloyd manifesterer mesterligt rollen, som det næsten stiltiende men rædselsslagne barn, der langsomt begynder at forstå, hvad der er ved at ske med hans far. Nicholsons vanvittige figur er én af filmhistoriens allermest berygtede skuespil-præstationer, og det er da også svært at forestille sig, at ret mange andre kunne have ydet en mere overbevisende præstation i denne gennemført dystre rolle!
"The Shining" er en unik film, der - helt uhørt - formår at skræmme tilskueren igen og igen ved senere gensyn. Kubrick har med denne film skabt billeder, der vil blive på nethinden hos mennesker verden over, blot de har set filmen en enkelt gang. Han har rent ud sagt visualiseret frygten bedre end nogen anden instruktør!
Alligevel gi'r jeg ikke fuldt hus, for selv om slutningen er klassisk, så er kulminationen i en vis forstand også en smule for banal. Men spørgsmålet er, om det kunne ende ret meget anderledes? Enhver gyser har jo altid sine små forklaringsproblemer. Men filmen er indiskutabelt et billedligt mesterværk!
18/01-2005
