Tak til: Ericsson, Honda, ...
2.0
Denne film er i det store hele en af de mest belastede film indenfor mainstream-actiongenren hvad produktreklame angår. Som seer kan man umuligt undgå at studse over, hvor tydeligt reklamer for eksempelvis Honda og Ericsson optræder i den lange motorcykeljagt, som i øvrigt mest har karakter af uigennemtænkt visuelt flimmer, hvor instruktøren bl.a. har overset, hvor hurtigt en vejafstribning vil se ud til at "bevæge" sig med, når man bevæger sig med 200 km/t...
Filmens eneste virkelig visuelt fascinerende klip er faktisk den vertikale friklatringsscene i begyndelsen, hvor filmingen virkelig giver tilskueren fornemmelse af, at "der er højt ned". Samtidig er stilheden også med til at fæstne opmærksomheden omkring situationen.
Men resten af filmen, der byder på nærmest utallige tegneserieagtigt/barnagtigt usandsynlige af-maskerings-numre, samt en byge af flimrende forfølgelses-scener med enerverende uopfindsom underlægningsmusik, er rent ud sagt "lige til at lukke op og skide i".
Dybde i personskildringen kan vel næppe forlange i en actionfilm, men selv i den overvejende humorforladte dialog visner denne film fuldstændigt, hvilket nok er med til at trække den sidste smule af "liv" ud af forestillingen.
Selv stunt-scenerne savner intensitet, idetdet i flere tilfælde ser ud som om, de stakkels skurke nærmest er blevet stillet op som kegler på Cruises gennemkoreograferede "martial art"-forhindringsbane, som filmen gansle enkelt svælger i.
Der er således action næsten uafbrudt. Og det er netop derfor, at filmen bliver drønende uinteressant. Historien er totalt underordnet, hvilket næppe er så mærkeligt, når de færreste kan være i tvivl om, at filmens enste formål har været at vise noget spektakulær action (hvilket ikke rigtig lykkes, fordi det meste er set langt flottere andre steder, f.kes. i klassiske Hong Kong-film som "Sølvræven" eller "Hard Boiled") samt at kreditere filmens sponsorer, så absolut ingen kan være i tvivl om, hvem der har stået bag Tom Cruise, der selv er medproducent på filmen.
En actionfilm bliver for alvor dårlig, når man lang tid i forvejen kan regne ud, hvad der skal ske i hver enkelt actionscene. "Mission: Impossible 2" kunne indholdsmæssigt ha' fungeret som et middelmådigt X-Box eller Playstation-spil. Som film (selv som actionfilm) er den derimod noget af det mest flimrende og åndsfraværende, jeg nogensinde har... iagttaget(!)
Jeg giver alligevel filmen 2 stjerner af dén simple grund, at den intet budskab/morale har. Det er en kvalitet for en actionfilm. For det "retfærdige hævner"-koncept, som specielt er nærværende i de fleste amerikanske actionfilm er jo i bund og grund dybt tåbeligt og meget behageligt at slippe for.
Man slipper altså for at brække sig, men prisen er desværre, at man risikerer at falde i søvn i stedet. Det letteste (og billigste) vil derfor være helt at lade være med at se "MI-2". Den er alligevel hurtigt glemt igen.
Filmens eneste virkelig visuelt fascinerende klip er faktisk den vertikale friklatringsscene i begyndelsen, hvor filmingen virkelig giver tilskueren fornemmelse af, at "der er højt ned". Samtidig er stilheden også med til at fæstne opmærksomheden omkring situationen.
Men resten af filmen, der byder på nærmest utallige tegneserieagtigt/barnagtigt usandsynlige af-maskerings-numre, samt en byge af flimrende forfølgelses-scener med enerverende uopfindsom underlægningsmusik, er rent ud sagt "lige til at lukke op og skide i".
Dybde i personskildringen kan vel næppe forlange i en actionfilm, men selv i den overvejende humorforladte dialog visner denne film fuldstændigt, hvilket nok er med til at trække den sidste smule af "liv" ud af forestillingen.
Selv stunt-scenerne savner intensitet, idetdet i flere tilfælde ser ud som om, de stakkels skurke nærmest er blevet stillet op som kegler på Cruises gennemkoreograferede "martial art"-forhindringsbane, som filmen gansle enkelt svælger i.
Der er således action næsten uafbrudt. Og det er netop derfor, at filmen bliver drønende uinteressant. Historien er totalt underordnet, hvilket næppe er så mærkeligt, når de færreste kan være i tvivl om, at filmens enste formål har været at vise noget spektakulær action (hvilket ikke rigtig lykkes, fordi det meste er set langt flottere andre steder, f.kes. i klassiske Hong Kong-film som "Sølvræven" eller "Hard Boiled") samt at kreditere filmens sponsorer, så absolut ingen kan være i tvivl om, hvem der har stået bag Tom Cruise, der selv er medproducent på filmen.
En actionfilm bliver for alvor dårlig, når man lang tid i forvejen kan regne ud, hvad der skal ske i hver enkelt actionscene. "Mission: Impossible 2" kunne indholdsmæssigt ha' fungeret som et middelmådigt X-Box eller Playstation-spil. Som film (selv som actionfilm) er den derimod noget af det mest flimrende og åndsfraværende, jeg nogensinde har... iagttaget(!)
Jeg giver alligevel filmen 2 stjerner af dén simple grund, at den intet budskab/morale har. Det er en kvalitet for en actionfilm. For det "retfærdige hævner"-koncept, som specielt er nærværende i de fleste amerikanske actionfilm er jo i bund og grund dybt tåbeligt og meget behageligt at slippe for.
Man slipper altså for at brække sig, men prisen er desværre, at man risikerer at falde i søvn i stedet. Det letteste (og billigste) vil derfor være helt at lade være med at se "MI-2". Den er alligevel hurtigt glemt igen.
18/01-2005
