Sikken'n Fest Vi Har Haft.....

5.0
Denne frastødende historie er en godt fortalt og gribende historie, som er lavet efter dogmeprincipperne, hvor man skal spare næsten alt udstyr væk. Så filmen her er optaget med videokamera, ingen kunstig lys og med kun den musik og de lyde der naturligt er på stedet.

Det er denne del af filmen mange har omtalt, men det er ikke derfor filmen er god. Det kunne den såmænd nok også være blevet alligevel, selv om denne metode giver instruktøren mulighed for, at bruge meget mere af sin koncentration på historie og skuespil. Men filmen er god fordi, den har en god historie at fortælle, og instruktøren fortæller den godt. En historie med noget på hjertet, som virker så ægte og ærlig med sit emne. Og så har filmen en masse gode skuespillere, der gør et overbevisende og flot stykke arbejde.

Filmens stil derimod kan og burde måske give håb til alle de, der går rundt med en filminstruktør i maven, men ikke mener de har råd. Her kan man nemlig se, at det kan lade sig gøre at lave en virkelig god film med meget få midler.

Man kan dog godt gå hen og blive lidt søsyg af de til tider lettere overdrevne, håndholdte kameraføringer.
Festen