Et brag af en sjov film

Enten elsker man denne film, eller også hader man den og mener at den er kedelig!

Jeg må indrømme at jeg hører til en af den der elsker The Big Lebowski. Som en stor af fan Coen-brødrene må jeg erkende at dette ikke er deres bedste film - men dens humor tiltrækker mig utroligt meget.

Vi bliver i filmen introduceret til tre personer; The Dude (aka Jeff Lebowski og bliver bl.a. indtroduceret som LA dovneste person), Walter Sobchak (som hele tiden skal paralellisere sine oplevelser i Vietnam med alt hvad der sker i daglig dagen - og forresten spilles vidunderligt af John Goodman) og Donny (en meget dum men god bowlingspiller, som egentlig bare er en del af de to andre). De lever mere eller mindre for sig selv i LA og vil helst at spille bowling. Walters løsning på stort set alting er da også bowling (næst efter et våben).

Udover dem er der et væld af sære skæbner, der på mærkværdige måde alle bliver rodet ind i Dudes liv (eller i hvertfald i de par dage vi følger ham).

Hovedproblemet i filmen er at to "gorillaer" har pisset på Dudes tæppe ("they pee on your fucking rug") pga. af en forveksling. Dude prøver så at få erstattet tæppet hos en millionær (der jo faktisk ikke er millionær, men kun lever højt på hvad han får af familien og tilmed er han veteran og sidder i kørestol) der hedder det samme som Dude (altså Lebowski) - dette tæppe får han på en lidt luret måde.

Dette bringer dog kun Dude ind i flere problemer; Maude (Veteran-Lebowski's datter) vil have tæppet tilbage og Veteran-Lebowski vil have at Dude skal aflevere nogle løse penge for hans kinappede (meget unge og let påklædte) "kone", Bunny, der tidligere har været med i nogle pornofilm. Bunny er dog ikke kidnappet, men bare kørt en tur.

Den ellers meget enkelte og lidt kortfattede handling bliver ved hjælp af de mange sære mennesker lavet til et stort roderi med både kiksede slagsmål, en fascistisk Malibu politimand, masser af Whiterussians og selvfølgelig stedet hvor problemerne diskuteres - bowlingcenteret (man ser faktisk ikke rigtig andre end Donny spille bowling).

Når man ser filmen skal man lægge specielt meget mærke til de sjove finurligheder Coen-brødrene giver os, men som vi måske ikke alle bemærker. F.eks. er der en meget god sammenhæng mellem Dudes drømme og det der er sket og tildels det der vil ske.

Endelig skal man ikke holde sig tilbage med at kvæle sig i latter over de groteske personer: John Turturro i rollen som en forvirret bowlingspiller med baggrund som pædofil ved navn Jesus - han er klædt i stramt lilla tøj, bruger hårnet og har én lang lakeret lillefingernegl, Peter Stormare som nihilist (det er ham der prøver at få penge ud af Veteran-Lebowski), der både har deltaget i en gammel 70'er popgruppe Autobahn (Autobahn er et Kraftwerks, en kendt technogruppe fra 70'erne, kendte nummer) og del pornofilm og mange mange flere.

Dette er kun et lille udsnit af filmens personligheder og finesser, og ligeså rodet som min gennemgang er, ligeså rodet og hylende sjov er filmen.

Til trods for roderiet er filmen nem at forstå og lige til at gå til.

Til dem der ikke har set den: "Se den, nyd dens små finurligheder og grin så meget at i bliver nød til at pause filmen"

Til dem der har set den, men ikke synes om den: "Se den igen og tænk over det fantastiske sammenspil mellem personerne"

Til dem har set og elskede den: "Se den igen!"

Jeg håber at jeg har vækket lysten.

- God fornøjelse!