I modsætning til ..

6.0
.. den noget overvurderede "den eneste ene", fungerer denne hele vejen igennem!

Bier er bestemt ikke min yndlingsinstruktør, så det var med meget små forventninger jeg gik ind for at se den. Højest overraskende har hun skudt sin hidtil suverænt bedste - og uden tvivl også årets foreløbigt bedste danske - film.

Eneste mislyde er Niels Olsen som jeg trods min normalt store respekt for, er lidt for meget "Niels Olsen" denne gang og Nikolaj Kaas som også er en kende for overgearet. Sonja Richter, Mads Mikkelsen og Paprika Steen spiller fremragende, men det absolutte fund er Stine Bjerregård som _er_ den sårbare og stride teenager. Formidabelt!

Dogmeidéen fungerer også her og filmen er modig nok til ikke at lade det slutte i sødsuppe.

Du kan jo godt Susanne!
Elsker dig for evigt