Genial
6.0
Filmhistoriens mest geniale mesterværk er uden tvivl Hitchcocks "Rear Window", der på det mest perfekte blander spænding, romantik og humor med en psykoanalytisk (Hitchcoks velkendte voyeuristiske tilbøjeligheder etc.)dimension, der overstråler, hvad folk som Ingmar Bergman kunne diske op med. "Rear Window" er samtidig en film der skal ses mere end en gang for at få det grandiose med. Første gang er filmen frydefuld underholdning, men ved nærmere gensyn kan de mere mørke sider findes. James Stewart er fremragende som Jeff, der bundet til sin kørestol spionerer på sine naboer, og måske/måske ikke opdager et mord (naboen, spillet af den senere Perry Mason, minder i betænkelig grad om Hitchcocks tidligere producent David O. Selznick.) Stewart var sammen med Cary Grant, Hitchcocks foretrukne "leading man". Deres samarbjede indeholder også den avantgardiske "Rope", den underholdende "The man who knew to much" og den uovertrufne "Vertigo". Grace Kelly er smukkere end nogen anden, og har tillige filmens morsomste replik "Why would Thorwald, want to kill a little dog ? Was it because it knew too much ?" Ikke sært at hun gjorde Hitchcock besat. Han brugte hende også i "Dial M for Murder" og den helt vidunderlige "To Catch a Thief" med Cary Grant. I øvrigt indeholder denne film, en uforglemmelig picnic-scene på samme sted som Grace Kelly skulle forulykke 28 år senere. Hitchcock forsøgte resten af karrieren at genskabe Grace Kelly i andre kvinder (uden held). Dette tema må tydeligvis have været et motiv til "Vertigo" Da Grace Kelly af hensyn til det monaqaskiske folk, var nødt til at afslå at medvirke i Hitchcocks "Marnie" gik Hitchcocks kreative gener nærmest på pension.
Men tilbage til "Rear Window" Thelma Ritter er fremragende som den meget makabre sygeplejeske og Edith Heads kostumer, Waxmans musik og John Michael Hayes manus er alle første klasses. En lille detalje om "Rear" er hvad der kan synes at være Hitchs ægteskabssyn (han levede eftersigende i cølibat i mere end 40 år af sit ægteskab) Da filmen starter har Jeff et brækket ben. Han er ikke meget for at gifte sig med Grace Kelly (meget uforståeligt), og hvad der derefter sker i filmen kan tolkes som en slags drøm henimod ægterskabet. da filmen slutter har Stewart ikke alene et, men to brækkede ben. Han er nu bundet på hænder og fødder. Og mens han sover våger Grace over ham. Først med en "spændende" bog om Himalayas bjerge, men da hun har sikret sig at han sover, skiftes den ud med Bazar! Kvinderne er altid mændende stærkere hos Hitch.
Slutscenen er suspense efter den Hitchcockske bog. Da Grace går over i naboens lejlighed er hun ved at blive offer for Jeffs nysgerrighed, for de andre naboer. Scenen med blitznene er fantastisk.
Settet er også fænomenalt. Og ingen anden end Hitchcock kunne med kun to kameravinkler have lavet en så medrivende film. Hans naboer udspiller en film, for øjnene af ham. Han er i samme voyeursitiske situation som biografgængeren. "Rear Window" blev genindspillet med fatalt resultat i 1998. Se originalen, filmhistoriens største værk, der samtidig er let alt elske, i forhold til dens eneste relle konkurrent "Vertigo"
Men tilbage til "Rear Window" Thelma Ritter er fremragende som den meget makabre sygeplejeske og Edith Heads kostumer, Waxmans musik og John Michael Hayes manus er alle første klasses. En lille detalje om "Rear" er hvad der kan synes at være Hitchs ægteskabssyn (han levede eftersigende i cølibat i mere end 40 år af sit ægteskab) Da filmen starter har Jeff et brækket ben. Han er ikke meget for at gifte sig med Grace Kelly (meget uforståeligt), og hvad der derefter sker i filmen kan tolkes som en slags drøm henimod ægterskabet. da filmen slutter har Stewart ikke alene et, men to brækkede ben. Han er nu bundet på hænder og fødder. Og mens han sover våger Grace over ham. Først med en "spændende" bog om Himalayas bjerge, men da hun har sikret sig at han sover, skiftes den ud med Bazar! Kvinderne er altid mændende stærkere hos Hitch.
Slutscenen er suspense efter den Hitchcockske bog. Da Grace går over i naboens lejlighed er hun ved at blive offer for Jeffs nysgerrighed, for de andre naboer. Scenen med blitznene er fantastisk.
Settet er også fænomenalt. Og ingen anden end Hitchcock kunne med kun to kameravinkler have lavet en så medrivende film. Hans naboer udspiller en film, for øjnene af ham. Han er i samme voyeursitiske situation som biografgængeren. "Rear Window" blev genindspillet med fatalt resultat i 1998. Se originalen, filmhistoriens største værk, der samtidig er let alt elske, i forhold til dens eneste relle konkurrent "Vertigo"
31/10-2002
