En fremmedartet film
5.0
I et "bag om filmen"-program sagde Kristian Levring, at "der ikke er meget plads til tragedier i moderne film". Dét fandt han beklageligt, da han selv har hentet megen inspiration i de mere eksperimenterende og mere kunstnerisk frigjorte europæiske film, der blev lavet i 1970erne, hvor tragedier ikke i samme grad var "forbudt".
"The King Is Alive" er optaget i Namibias ørken. Fotograferingen er intet mindre end fremragende, og den kommer ekstra meget til sin ret, fordi filmen (ifølge Dogme-reglerne) er helt uden musik. Ifølge Levring var tanken bag at vælge ørkenen, at en sådan ekstrem lokalitet bedre ville kunne fremhæve karakterernes positive og negative menneskelige egenskaber - noget som virkelig er lykkedes over al forventning.
Når mange anmeldere mener, at filmen bevæger sig i for langsomt handlingsmæssigt tempo, kan man let fristes til at spørge, om ikke problemet i stedet er, at en del anmeldere ikke er fortrolige med dén meget lidt forklarende fortællestil, som kendetegner Levrings film. Filmen er som sådan meget nærmere på 70ernes filmkunst end på nutidens?
Dertil kommer, at der er en meget fremmedartet, kammerspilsagtig stemning over filmen. Den kan slet ikke sammenlignes med nogle af de øvrige Dogme-film. Det er mit gæt, at selv hvis skuespillerne havde talt dansk, ville filmen fortsat have virket fremmedartet.
Levring har skabt en menneskelig rå film, der sætter mange tanker igang. En del af set-up'et kan man sætte spørgsmålstegn ved, men umiddelbar troværdighed er vel ikke filmens ærinde? Den overvejende fåmælte dialog gør på ingen måde dramaet mindre.
En meget anderledes filmoplevelse.
"The King Is Alive" er optaget i Namibias ørken. Fotograferingen er intet mindre end fremragende, og den kommer ekstra meget til sin ret, fordi filmen (ifølge Dogme-reglerne) er helt uden musik. Ifølge Levring var tanken bag at vælge ørkenen, at en sådan ekstrem lokalitet bedre ville kunne fremhæve karakterernes positive og negative menneskelige egenskaber - noget som virkelig er lykkedes over al forventning.
Når mange anmeldere mener, at filmen bevæger sig i for langsomt handlingsmæssigt tempo, kan man let fristes til at spørge, om ikke problemet i stedet er, at en del anmeldere ikke er fortrolige med dén meget lidt forklarende fortællestil, som kendetegner Levrings film. Filmen er som sådan meget nærmere på 70ernes filmkunst end på nutidens?
Dertil kommer, at der er en meget fremmedartet, kammerspilsagtig stemning over filmen. Den kan slet ikke sammenlignes med nogle af de øvrige Dogme-film. Det er mit gæt, at selv hvis skuespillerne havde talt dansk, ville filmen fortsat have virket fremmedartet.
Levring har skabt en menneskelig rå film, der sætter mange tanker igang. En del af set-up'et kan man sætte spørgsmålstegn ved, men umiddelbar troværdighed er vel ikke filmens ærinde? Den overvejende fåmælte dialog gør på ingen måde dramaet mindre.
En meget anderledes filmoplevelse.
18/01-2005
