Aldersgrænse og filmen..
5.0
Først vil jeg sige, at den nye Harry Potter har haft 2 forevisninger i Danmark.
Aldersgrænse:
Det skal slås fast med syvtommersøm, at børn er meget velkomne i biografen. Aldersgrænsen sættes ikke for at gå mod børn, men for at hjælpe og informere dem - og ikke mindst de voksne som vil ind og se filmen med deres små. Dertil skal det jo også siges, at selvom grænsen er sat til 11 år, så er det for at gå ALENE i biogragen, og er der bare én med som er over 18 år, betegnes vedkommende som voksen, og så er aldersgrænsen sat ned til 7 år - mindre individer vil heller aldrig forstå en sådan film.
Aldersgrænsen som er sat til 11 år, er efter min mening en meget passende grænse. Den er ikke for de små børn, og filmen er filmet meget mørk og dyster, og ikke mindst er der flere skrækscener med store chokeffekter. Dette gør, at jeg vil fraråde børn at gå ind og se den alene, og ikke mindst mener jeg, at det er vigtigt at snakke med sine børn, om den pågældende film de er inde og se, så det ikke sætter sig som ar på sjælen.
Filmen:
Det ses tydeligt, at de kære børn ikke er børn mere - Harry Potter er vokset hele 21 cm. og det kan ses. Den uheldige Ron´s stemme er gået i overgang, og flere steder kan man ikke undgå at lægge mærke til, at stemmelejet ikke rigtig kan bestemme sig - men vi har jo alle været der engang...
Alligevel bliver man fanget, og de nu 2 timer og 30 min. - som filmen varer uden pause - er fløjet afsted. Den er næsten en halv time længere end den første, og det gør ikke så meget. Tiden bliver glemt, og man bliver slugt ind i J. K. Rowling´s forunderlige verden. Selvom man har læst bogen, bliver man endnu engang ikke skuffet. De følger hinanden langt hen ad vejen, så i hvilken rækkefølge man vælger, bliver man ikke skuffet.
Skuespillerpræstationerne er udemærkede. Det er dog en sjov fornøjelse, at se Kenneth Branagh i en ikke så vandte genre. Den så talentfulde Shakespeare fortolker, klarer det udemærket som professor Glitterik Smørhår, med sine dum-smarte bemærkninger, og evige selvglade se-mig attitude hele filmen igennem.
Jo, filmen er fangende og fascinerende på mange måder. Det er en film som skal ses på det store lærred, men vær forberedt på, at den er mere uhyggelig og mindre en børnefilm end den første.
GLÆD JER!
Aldersgrænse:
Det skal slås fast med syvtommersøm, at børn er meget velkomne i biografen. Aldersgrænsen sættes ikke for at gå mod børn, men for at hjælpe og informere dem - og ikke mindst de voksne som vil ind og se filmen med deres små. Dertil skal det jo også siges, at selvom grænsen er sat til 11 år, så er det for at gå ALENE i biogragen, og er der bare én med som er over 18 år, betegnes vedkommende som voksen, og så er aldersgrænsen sat ned til 7 år - mindre individer vil heller aldrig forstå en sådan film.
Aldersgrænsen som er sat til 11 år, er efter min mening en meget passende grænse. Den er ikke for de små børn, og filmen er filmet meget mørk og dyster, og ikke mindst er der flere skrækscener med store chokeffekter. Dette gør, at jeg vil fraråde børn at gå ind og se den alene, og ikke mindst mener jeg, at det er vigtigt at snakke med sine børn, om den pågældende film de er inde og se, så det ikke sætter sig som ar på sjælen.
Filmen:
Det ses tydeligt, at de kære børn ikke er børn mere - Harry Potter er vokset hele 21 cm. og det kan ses. Den uheldige Ron´s stemme er gået i overgang, og flere steder kan man ikke undgå at lægge mærke til, at stemmelejet ikke rigtig kan bestemme sig - men vi har jo alle været der engang...
Alligevel bliver man fanget, og de nu 2 timer og 30 min. - som filmen varer uden pause - er fløjet afsted. Den er næsten en halv time længere end den første, og det gør ikke så meget. Tiden bliver glemt, og man bliver slugt ind i J. K. Rowling´s forunderlige verden. Selvom man har læst bogen, bliver man endnu engang ikke skuffet. De følger hinanden langt hen ad vejen, så i hvilken rækkefølge man vælger, bliver man ikke skuffet.
Skuespillerpræstationerne er udemærkede. Det er dog en sjov fornøjelse, at se Kenneth Branagh i en ikke så vandte genre. Den så talentfulde Shakespeare fortolker, klarer det udemærket som professor Glitterik Smørhår, med sine dum-smarte bemærkninger, og evige selvglade se-mig attitude hele filmen igennem.
Jo, filmen er fangende og fascinerende på mange måder. Det er en film som skal ses på det store lærred, men vær forberedt på, at den er mere uhyggelig og mindre en børnefilm end den første.
GLÆD JER!
12/11-2002
