Et visionært kunststykke
6.0
© Peter Aarestrup
ARTIFICIAL INTELLIGENCE?
-et visonært kunststykke
- Det VILLE jo være rart, især med et psudonum som ”Das Gott”(!) at kunne være i stand til at argumentere for sine synspunkter(*S*) Vi ville være bedre tjent med en forklaring på HVORFOR, ud fra HVILKE kriterier ’das gott’ når frem til sine – mildest talt unuancerede- synspunkter, men lad det nu hvile.
For mig at se, er Haley Joel Osment i sig selv en oplevelse værd, naturtalent af en skuespiller, som han må være. Dertil kommer Spielbergs tunge arv efter Kubrick, en arv Spielberg løser mesterligt.
- Problemet ved at anmelde en film som ”A.I.” ligger tildels i, at den ikke minder om NOGEN anden film! Da der tillige er tale om science fiction, er der ikke nogen empirisk støtte at læne sig op ad.
Menneskets dårskab, selvdestruktion, allerede udtrykt gennem de voldsomme klimaændringer, er ét tema. Robotters langsomme overtagelse af mennekset, og – dom drengen i filmen- evne til at UDVIKLE de emotionelle sider er et andet, og nok så væsentligt. Alt sammen for at vi kan ledes mod filmens store problematik: kan kærlighed overvinde alt, selv sin kunstige skabelse? For HER BLIVER filmen håbløs HVIS vi- som hidtil skal følge de stringente videnskabelige forklaringer vi har fået at tro på hidtil; alene det, at genskabe moderen i løbet af en fem minutter, UDEN at hun har nogen erindring om andet end David – og ikke om sin egen søn eller mand, for den sags skyld, er svær at godtage. Ligeledes at den kærlige (men dog stadig menneskeskabte) robot som en anden Pinnocio skulle blive til en ÆGTE, dødelig dreng. – Her støder man ind i for mnage selvmodigelser til at kunne acceptere en videnskabelig løsning!
Filmens ubetingede bud er næstekærlighed – og TRO, hvor videnskaben må give op. Og man kan forkaste troen, eller ACCEPTERE MIRAKLET; det vil altid være et eksistentielt valg, men uansét hvordan man forklarer slutningen, er der, efter min mening, tale om en umådelig spektakulær, rørende og smuk film!
ARTIFICIAL INTELLIGENCE?
-et visonært kunststykke
- Det VILLE jo være rart, især med et psudonum som ”Das Gott”(!) at kunne være i stand til at argumentere for sine synspunkter(*S*) Vi ville være bedre tjent med en forklaring på HVORFOR, ud fra HVILKE kriterier ’das gott’ når frem til sine – mildest talt unuancerede- synspunkter, men lad det nu hvile.
For mig at se, er Haley Joel Osment i sig selv en oplevelse værd, naturtalent af en skuespiller, som han må være. Dertil kommer Spielbergs tunge arv efter Kubrick, en arv Spielberg løser mesterligt.
- Problemet ved at anmelde en film som ”A.I.” ligger tildels i, at den ikke minder om NOGEN anden film! Da der tillige er tale om science fiction, er der ikke nogen empirisk støtte at læne sig op ad.
Menneskets dårskab, selvdestruktion, allerede udtrykt gennem de voldsomme klimaændringer, er ét tema. Robotters langsomme overtagelse af mennekset, og – dom drengen i filmen- evne til at UDVIKLE de emotionelle sider er et andet, og nok så væsentligt. Alt sammen for at vi kan ledes mod filmens store problematik: kan kærlighed overvinde alt, selv sin kunstige skabelse? For HER BLIVER filmen håbløs HVIS vi- som hidtil skal følge de stringente videnskabelige forklaringer vi har fået at tro på hidtil; alene det, at genskabe moderen i løbet af en fem minutter, UDEN at hun har nogen erindring om andet end David – og ikke om sin egen søn eller mand, for den sags skyld, er svær at godtage. Ligeledes at den kærlige (men dog stadig menneskeskabte) robot som en anden Pinnocio skulle blive til en ÆGTE, dødelig dreng. – Her støder man ind i for mnage selvmodigelser til at kunne acceptere en videnskabelig løsning!
Filmens ubetingede bud er næstekærlighed – og TRO, hvor videnskaben må give op. Og man kan forkaste troen, eller ACCEPTERE MIRAKLET; det vil altid være et eksistentielt valg, men uansét hvordan man forklarer slutningen, er der, efter min mening, tale om en umådelig spektakulær, rørende og smuk film!
15/11-2002
