En sang fra møllen
6.0
De fleste seere blev interesserede da han lagde modigt, og bestemt ikke forsigtigt ud, med Stricly Ballroom. De fleste tørrede øjnene og klappede mere end højlydt i hænderne til Shakespeare-fortolkningen, Romeo & Julie, og nu skal vi for alvor spidse øre og læne os mageligt komfortabelt tilbage med Moulin Rouge. En fin og fræk poppet musical, som stjæler fantasifuldt og pudsigt nok kreativt, fra 100 års MGM-evergreens til toptunede MTV RnB hits. Musikken svinger lige fra Beatles, Elton John, Madonna, Whitney Houston, David Bowie og minsandten også heavy-bandet Nirvana. Med humoristiske og inspirerende Beatles-fortolkninger, er der for alvor lagt i kaminen til hæsblæsende fest! Og man vil bestemt ikke gå slukøret derfra.
Moulin Rouge er et billede på modernitetens storbykulmination. Her blandes borgerskabet med arbejderne, gennemsnittet med de nyrige og luderne med de famøse og glamourøse dansepiger. Luhrman smelter som forventet det undertonede stille og noget spraglede univers, med hans hæsblæsende overrumplende musikunivers. Og det er stadig hans vilde og drømme-lignende kamerature sammensat med en humoristiske klipning, som gør Moulin Rouge til noget ud over det sædvanlige. Stemningen fra det 100 år gamle paris synes både levende og intakt, selvom kulisserne er bygget og opsat i et studie i Australien. På denne måde bliver Moulin Rouge også en hyldest til de Amerikanske musicals fra 1940ernes rene kulisse-verden. Alene de prangende og udtryksfulde kostumer og Aldo Signorettis make-up, er i sig selv en biograftur værd.
Selvom stortalentet Ewan McGregor er upåklagelig god i forfatterrollen, så er det Nicole Kidman, der er i stand til at stjæle selv Luhrmans spektakulære farverige billeder. Den australske hantæmmer tænder knister gnister hvor hun går, og kunne næppe erstattes af nogen anden i den krævende rolle, som Paris' midtpunkt, første kurtisanen. Så selvom filmens markante biroller, samt Ewan McGregor leverer en flot og glimtende præstation, så ER Nicole Kidman Moulin Rouge!
Moulin Rouge er en overdådig flødeskum-eventeryrs-kage, hvor Kidman er inden i. En film fyldt med vanvittige dialoger, men så sandelig også seriøse kærlighedskriser. En film hvor musik, kærlighed, feel-good fornemmelse, farver og fik jeg nævnt musik er det vigtiste. En tidsmaskine, hvis to stationer er 1940 musical-universet og alverdens pladestudier, som samtidig danner rammen om en vidunderlig engangsknallert, fyldt med det største og mest glamourøse festfyrværkeri, du kan tænke dig.
Ikke så meget en ordinær musical-film, men mere en historist hyldest, til et forrygende århundrede, som virkelig bliver stemplet på film med Moulin Rouge.
Moulin Rouge er et billede på modernitetens storbykulmination. Her blandes borgerskabet med arbejderne, gennemsnittet med de nyrige og luderne med de famøse og glamourøse dansepiger. Luhrman smelter som forventet det undertonede stille og noget spraglede univers, med hans hæsblæsende overrumplende musikunivers. Og det er stadig hans vilde og drømme-lignende kamerature sammensat med en humoristiske klipning, som gør Moulin Rouge til noget ud over det sædvanlige. Stemningen fra det 100 år gamle paris synes både levende og intakt, selvom kulisserne er bygget og opsat i et studie i Australien. På denne måde bliver Moulin Rouge også en hyldest til de Amerikanske musicals fra 1940ernes rene kulisse-verden. Alene de prangende og udtryksfulde kostumer og Aldo Signorettis make-up, er i sig selv en biograftur værd.
Selvom stortalentet Ewan McGregor er upåklagelig god i forfatterrollen, så er det Nicole Kidman, der er i stand til at stjæle selv Luhrmans spektakulære farverige billeder. Den australske hantæmmer tænder knister gnister hvor hun går, og kunne næppe erstattes af nogen anden i den krævende rolle, som Paris' midtpunkt, første kurtisanen. Så selvom filmens markante biroller, samt Ewan McGregor leverer en flot og glimtende præstation, så ER Nicole Kidman Moulin Rouge!
Moulin Rouge er en overdådig flødeskum-eventeryrs-kage, hvor Kidman er inden i. En film fyldt med vanvittige dialoger, men så sandelig også seriøse kærlighedskriser. En film hvor musik, kærlighed, feel-good fornemmelse, farver og fik jeg nævnt musik er det vigtiste. En tidsmaskine, hvis to stationer er 1940 musical-universet og alverdens pladestudier, som samtidig danner rammen om en vidunderlig engangsknallert, fyldt med det største og mest glamourøse festfyrværkeri, du kan tænke dig.
Ikke så meget en ordinær musical-film, men mere en historist hyldest, til et forrygende århundrede, som virkelig bliver stemplet på film med Moulin Rouge.
16/11-2002
