Bristede forventninger

Som gammel Star Wars fan (af dem med Harrison Ford og pigen med frikadeller i håret) måtte jeg anstrenge mig for at synes om episode II, og så brød jeg mig alligevel ikke særlig meget om den (og endnu mindre om episode I). Der er sgutte meget jediridderkarisma over Ewan McG eller Samuel Jackson... er han iøvrigt med for at opfylde kravet om politisk korrekt casting? De gamle SW-film var sjove, fordi de var uhøjtidlige og havde masser af ironi og sarkasme... laid back. Og så var der faktisk dialog, modsat de nye, hvor jeg synes de taler til luften i stedet for til hinanden og de fleste jokes virker hule og åndsforladte. Tja - jeg synes nu der var mere dybde i de gamle Star Wars, men jeg er nok også bare et sentimentalt fjols ;o)