Action-mættende

1.0
Når Arnold Schwarzenegger meldes at skulle medvirke i en ny film, tages det med urolig hånd, hvor ensidig og kedelig kan en moderne actionfilm blive? Der nås hvert fald ukendte højder med Andrew Davis, rent ud sagt, pisseelendige, og kontante Hollywood-produktion Kold Hævn. Der er tale om en regulær action-thriller med en forældet østriger, hvis muskelmasse og rappe replikker udebliver. Det’ kedeligt, og det er hjerneløst.

Kold Hævn er en tone lysere end hans forrige film, End of Days og Den 6. Dag. Der er næsten ingen baggrundshistorier og man bliver faktisk ikke introduceret for grunden til at Arnold bliver jagtet så konstant. Det ødelægger meget af historien og filmen generelt. Det hele starter og slutter i en kæmpe actionscene som man ikke forstår hoved og hale på.

Man kunne fortsætte i dagevis om at fortælle om de mange irriterende momenter omkring actiondelen af filmen. Der er ganske enkelt for meget af det, man bliver ligeledes meget hurtigt træt af de følelsestomme virkemidler.

Kold Hævn er en af de film som lynhurtigt vil gå i glemmebogen – men man kan kun håbe på at Hollywoods instruktører lærer noget af Davis’ mange fejl – for Kold Hævn er ikke en film som man gider se – ligegyldigt om det er i biografen eller på videoen! Elendig actionfilm som du for guds skyld bør undgå.
Kold hævn