Sikke'n Mundfuld

6.0
Først kom den oprindelige version i 1977, i den kom man ikke ind i et af rumskibene. Så kom der en speciel udgave i 1980 hvor Spielberg havde klippet næsten 16 minutter fra, indsat andre 7 minutter og tilføjet 6 minutter af helt nyt materiale, i den kom man ombord i et af rumskibene.
Siden er der lavet en anderledes version til Tv der er længere, og en laserdisk-version der er en sammenblanding af det hele.

I denne femte version er man søgt tilbage til den oprindelige, men har alligevel tilføjet fem ikke tidligere brugte scener. I denne her version kommer man ikke ombord på rumskibet.

Historien er den samme og selv om man savner scenen hvor man følger Neary (Dreyfuss) helt ind i rumskibet, ændrer det ikke ved helhedsindtrykket af den fabelagtige gode film.

Kender man The Special Edition vil man lægge mærke til de scener som er brugt her, men ikke var med i den version. Det er klip som hverken gør fra eller til i selve handlingen, men en enkelt af dem eller to er alligevel ganske interessant.

Men de kan altså undværes og det er så det man kan diskutere, for hvor mange klip kan/skal man fjerne/tilføje før en film skal bedømmes dårligere/bedre. En film som har fået bedømmelsen 6 stjerner, hvad hvis der kommer en version som faktisk er bedre, skal den så have 6½, og pludselig være den bedste film nogensinde, selv om man ikke mener den er det, eller skal den forrige version som man egentlig isoleret set, finder god nok til 6 stjerner nu sættes en bedømmelse ned?

Jeg ved det ikke, men hvor meget kan/vil man undvære af klip som ikke nødvendigvis betyder nogen for at forstå filmen, før man føler sig snydt og hvad hvis de faktisk kan betyde noget for ens opfattelse af handlingen som tilfældet var med filmen The Abyss. Eller lige det modsatte, hvis man overlæsser filmen med klip man gerne havde været foruden.
Nærkontakt af tredie grad