Intet nyt fra vestfronten

Schnabels anden film er en sober film med en dramatisk historie, som dog aldrig udfalder så dramatisk, som man forventer. Instruktørens mulighed for at fortælle en provokerende historie med revolutionerende undertoner udgår, og i stedet er det det homoseksuelle miljø der fremhæves, i det solrige diktaturstyrede Cuba, som får mest plads gennem de lidt over to timer som filmen varer.

Filmens største mangel er evnen til at skabe et klimaks, og opbygningen til dette. Der er alt for mange tomrum i filmens ligeledes meget ujævne tempo, som smitter af på historiens temaer, budskaber og underholdningsværdi. Havde instruktøren fokuseret mere målrettet på at fortælle Reinaldo Arenas’ historie, og ikke hans omgivelsers, så ville man helt sikkert have fulgt mere smerteligt med i hans barske opvækst og forglemmelse i samfundet. Johnny Depps lille gestus som homoseksuel militærmand, kunne sagtens have været undladt. Den skaber blot forvirring og en ligegyldig pause i filmen. Og netop disse pauser er der alt for mange af.

Skuespillet leveres solidt af Javier Bardem som den homoseksuelle Reinaldo, der raser over Castros regler for hvem der passer ind i hans diktatur. Udover Johnny Depp, der ligesom Mads Mikkelsen i Wilbur Begår Selvmord, blot er med for at hive amerikanere i biografen for at se filmen, spiller ganske glimrende, selvom hans rolle er dybt unødvendig. Resten af det ukendte skuespillerhold, skal roses for glimrende præstationer.

Before Night Falls er mere et personbiografi uden fedtspil eller leflen overfor det kritiske publikum, end en egentlig spillefilm. Filmen slutter desuden med et grynet håndholdt kamera, som skildrer Reinaldos sidste dage i New York. Resten af filmen byder på mange eksotiske stemningsbilleder fra de farverige cubanske strande. Alt i alt har Before Night Falls mange rørende og lærerige scener, men ikke nok fortælling om det cubanske diktaturstyrede samfund, og det er et afgørende problem i filmen.