Årets bedste

Ganske få filminstruktører kan jonglere med stærke følelser og grænseoverskridende hændelser, så intenst, humoristisk og rørende som den spanske filmmester Almodóvar. Det er hans overrumplende og veloplagte evne til at skabe tåre uden flovhed, og næring med konsistens som bærer filmen til vejs ende. For til trods for en relativ simpel historie uden de store dramatiske eller uventede plotdrejninger, så er filmen en lang og kærlig oplevelse, som man med garanti vil synes om. Så hvorfor ikke bare kalde Tal Til Hende for et mesterværk?

Skuespillet leveres uimodståeligt flot af især Javir Cámara som den ærlige og indadvendte Benigno. Men Darío Grandinetti, som desuden debuterer med dagens film, er måske filmens bedste aktør. Hans overvældende evne til at skabe en realistisk og hjerteskærende scene, er vidunderlig. Udover disse to hovedroller, som de færreste nok har stiftet bekendtskab med, så bør de to piger Rosario Flores og Leonor Watling, som igennem det meste filmen ligger i koma, også roses. Der kan ikke sås tvivl om at skuespillerholdet til Habla Con Ella, er i blandt årets mest fuldendte. Skuespillerne passer ideelt ind i deres roller, og det er ét altafgørende plus for filmen, som ellers ikke ville have været det samme, uden disse fornemme, men uerfarne skuespillere.

Kameraføringen er smukt udført af Javir Aquirresarobe, der både formår at mestre den givnes scene følelser, samt hvordan billedet bedst fotograferes. Det gør filmen mere underholdende og mere interessant, end den er i forvejen. Desværre har han også haft en formentlig ufrivillig hang til både at få Coca-Cola, Adidas og Mercedes-logoer med på billederne.

Instruktion, produktion og manuskript er enevældigt udført af den spanske filmmester, og det er tydeligt fra filmens begyndelse, da det er de personlige følelser som tit snupper det længste strå.

I forhold til Almodóvars tidligere publikumssucces Alt om Min Mor (1999), så er der blevet skruet godt ned for den farvevælde af musik og det glitter af varme billeder, og i stedet er det en let og harmonisk komponering, som fører billedsiden og lydsiden igennem filmen. Lydkulissen bliver aldrig altafgørende for nogen af scenerne, men som sædvanligt hjælper det godt med til at forstærke personernes følelser, så uden musikken, ville filmen nok ikke have været helt så tryllebindene.

Filmen omhandler aldeles tunge emner. Har man set instruktørens tidligere film, så vil man vide at det er den fremtrædende spanske humor og lystige musik som gelejder en rundt i hans sprudlende univers. Tal Til Hende har dæmpet ned for humoren, og i stedet balancerer den imellem fortolkningen af det spanske samfund, som oftest fortælles gennem personer på den anden side af det etablerede samfund, samt den vanskelige gråd. Og selvom bio-posteren til filmen måske ikke er tryllebindene, så bør man ikke lade sig narre. For Tal Til Hende har så uendeligt mange fantastiske lyspunkter, at filmen fortjener al den ros, den overhovedet kan bære.

Almodóvar lader det poetiske overskud tale for sig selv, og på den måde er det larmende talent, blevet til en tavs mester. Stemningen er fredfyldt og til tider uforstyrrende hjertelig og omsorgsfuld. Skuespillet er pragtfuldt leveret af for os danskere, ukendte spaniere. Men forhåbentlig bliver de om få år, en del af det danske biografprogram, for der er ingen tvivl om at vi har med sprudlende kreative talenter at gøre, som blot skal have en god historie og velfungerende kameravinkler, for at kunne skabe en god skuespillerpræstation, følelsesmæssigt som rent professionelt. Og det er netop hvad Tal Til Hende opfylder. Den er bred uden at være irriterende usammenhængende og scenerne er simple og alligevel avancerede og fortællermæssigt ganske imponerende. De mange scener fra Alicias seng på sygehuset er mesterligt skrevet, filmet og spillet. Javir Cámara leverer en, aldrig før set så følelsespræget præstation, som vil bringe sorg og muligvis også sympati frem i det fleste.

Sammenlignet med dansk film, har vi danskere ikke meget at være stolte over. Den populære moralske dogmefilm Elsker Dig For Evigt (som jeg selv også har rost) kan på ingen måder hamle op med Tal Til Hende. Historien er ganske enkelt en klasse bedre fortalt som skrevet, og man fanges meget hurtigere af de spanske toner og rørende skuespillerpræstationer. Så lur mig ikke om Tal Til Hende i hvert fald snupper Elsker Dig For Evigts plads som Oscar-nomineret.

Men vigtigst af alt er Almodóvar, som jeg rent personligt, på nuværende tidspunkt, anser som Europas bedste filminstruktør. Så hvis tyren er Spaniens nationalikon, så må Almodóvar være det samme for spansk film. Ganske enkelt et uforglemmeligt mesterværk!