Uhyggelig Realistisk Krigsfilm

5.0
En ubehagelig og voldsom oplevelse af en film, umenneskelig og frastødende, men da den er en antikrigsfilm så kan man kun sige at den fungerer efter hensigten, selv om flere scener næsten er uudholdelige at se.

De få scener af håb filmen indeholder, blandt andet babyen der står som symbol på den verden den er født i, men alligevel skal overleve hvis krigen nogensinde skal afsluttes, og som sammen med sin mor bliver sidste håb for at genfinde sin menneskelighed hos filmens hovedperson, føles langt fra som den typiske overdrevne patos vi normalt ser i film, og virker derfor meget ægte, ligesom resten af filmen også gør.

Filmens instruktør Antonijevic er serber, men filmen tegner af den grund ikke et ensidigt billede af krigen.

Så en stærk og rammende krigsfilm uden nogen form for glorificering eller heltedyrkelse, men også en film næppe alle mennesker kan klare at se, den er meget rå og uhyggelig.

Quaid beviser i hovedrollen endnu engang, at han er en skuespiller der kan mere end hans omdømme påstår.
Savior