En flot men "tam" fortælling
3.0
Denne film har ét af filmhistoriens flotteste soundtracks komponeret af Vangelis (se også mesterværket "Blade Runner"), som virkelig løfter filmen stemningsmæssigt. Musikken er så stærk og vellykket, at den fortsat spilles flittigt rundt omkring på radiostationer, dog primært længere sydpå i Europa.
Desværre havde Ridley Scott ikke selv en ligeså heldig hånd med instruktionen som Vangelis havde med musikken. Scott demonstrerer tydeligt, at hans styrke overvejende ligger på den visuelle formidling, der som i så mange andre af hans store produktioner er imponerende flot (se f.eks. "Gladiator"), hvorimod selve skuespillerinstruktionen er noget fantasiløs - lige efter "bogen", og dermed uden det
påkrævede "bid" i dialogen.
Den tamme dialog gør den 2½ time lange forestilling til en lidt kødløs oplevelse, og selv om handlingen egentlig flyder OK fremad hele tiden, mangler filmen desværre dén underholdningsværdi, der for alvor ville kunne ha' placeret den blandt de vellykkede storfilm.
"1492" blev ved sin fremkomst i 1992 i øvrigt mødt med vrede blandt Sydamerikas indianere, der ikke mente, at der var nogen grund til at fejre 500-året for begyndelsen på ødelæggelsen af den indianske kultur.
På trods af den noget svage fortælleteknik skal Ridley Scott dog ha' ros for at have fundet flere velvalgte "latinske" skuespillere til rollelisten, hvilket eksempelvis danske Bille August glemte fuldstændigt, da han skulle filmatisere Isabel Allendes "Åndernes Hus"!
Desværre havde Ridley Scott ikke selv en ligeså heldig hånd med instruktionen som Vangelis havde med musikken. Scott demonstrerer tydeligt, at hans styrke overvejende ligger på den visuelle formidling, der som i så mange andre af hans store produktioner er imponerende flot (se f.eks. "Gladiator"), hvorimod selve skuespillerinstruktionen er noget fantasiløs - lige efter "bogen", og dermed uden det
påkrævede "bid" i dialogen.
Den tamme dialog gør den 2½ time lange forestilling til en lidt kødløs oplevelse, og selv om handlingen egentlig flyder OK fremad hele tiden, mangler filmen desværre dén underholdningsværdi, der for alvor ville kunne ha' placeret den blandt de vellykkede storfilm.
"1492" blev ved sin fremkomst i 1992 i øvrigt mødt med vrede blandt Sydamerikas indianere, der ikke mente, at der var nogen grund til at fejre 500-året for begyndelsen på ødelæggelsen af den indianske kultur.
På trods af den noget svage fortælleteknik skal Ridley Scott dog ha' ros for at have fundet flere velvalgte "latinske" skuespillere til rollelisten, hvilket eksempelvis danske Bille August glemte fuldstændigt, da han skulle filmatisere Isabel Allendes "Åndernes Hus"!
18/01-2005
