En rigtig "Feel Good Movie".

5.0
Tyske film er generelt lidt undervurderede, og vi får for få af dem til Danmark. Se derfor denne film om den dejlige og smukke Martha, hvis leveregel nr. 1 er "Ordnung muss sein", såvel privat som arbejdsmæssigt. Denne leveregel bliver der kraftigt rusket rundt med, da Martha pludselig får ansvaret for sin afdødede søster's datter "Lina", og da en ny italiensk kok "Mario" bliver ansat i hendes restaurationskøkken. Filmen har en god og stille stemning, som f.eks. den danske film "Italiensk for begyndere", dog langt fra ligeså dogmeagtigt filmet. Kameraet kæler for sine billeder. Specielt af filmens hovedperson Martha, og de mange dejlige billeder af madlavningsprocessen i restaurantens køkken. Stemningen blandt biografgængerne var også god. Jeg hørte mange indforståede grin og snøft i løbet af filmen. Så skynd jer ind og se denne film!
Bella Martha