Ikke så fed som fotr
5.0
Jeg har læst bøgerne mange gange og havde tårnhøje forventninger til TTT. Før jeg så filmen på det store lærred var jeg overbevist om at det var en 6/6 film, men jeg blev skuffet.
Fotr var en af de bedste film jeg nogensinde har set. Dette skyltes til dels at historien flyder godt og at intimiteten er bevarret på trods af alt bulret og braget. Den anden grund til at det nok var den største biografoplevelse jeg har haft var cinematografien og effekterne. De billeder man så blæv hængende på nethinden længe efter at man havde set filmen. Dette var for mit eget vedkommende fordi de scener jeg så langt overgik hvad jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Da jeg gik ind og så TTT var jeg derfor bedre forberedt på hvad jeg kunne forvente at se og derfor blev jeg ikke så overrumplet. Dette er selvfølgeligt en uretfærdig bedømmelse men det er heller ikke min kritik af filmen.
Kritikken går på den nogengange klodsede krydsklipning mellem de forskellige scener. Når man ser det vilde slag ved hornborg til sidst i filmen har man altså ikke den store interesse i hvad der foregår i Fangorn-skoven med merry og pippin. De scener er ganske enkelt ikke vedkommende nok. Og Jackson er altså ikke nogen mester i at instruere action. Desværre er der så mange closeups og klip at man næremere har en ide om hvad der foregår end en klar viden. Fimen kunne have fået bravehearts actionscener men måtte desværre nøjes med den 13. krigers og gladiators. Jeg syntes heller ikke at filmens score blev udnyttet på samme fede måde som i etteren.
Det var så kritikken. ALT andet er bare overdrevent fedt. Legolas og Gimli er da det fedeste makkerpar man kænge har set og Gollum var helt fantastisk. I hans diskussion med sig selv bliver latter fra publikum vendt på 1 sekundt til melidenhed og sympati for denne dybt tragiske figur. *spoilers* Da jeg læste bøgerne ønskede jeg virkeligt at Faramir gav sine mænd lov til at skyde Gollum ved søen men i filmen blev disse følelser vendt på hovedet. Og det var en god ting. Gimli fungerer til filde som comic relief nu hvor Merry og Pippin er kørt ud på et sidespor i historien. Nogle har brokket sig over at han blev for meget i længden, men uden ham var TTT blevet en mørk, mørk, mørk film og nu er det bare en mørk film. Legolas er nok det sejeste actionicon siden Clint Eastwood i dollartrilogien. Aragorn som jeg ikke syntes var myndig og karismatisk nok i FOTR vokser her med rollen men jeg håber stadigvæk at Viggo Mortensen dropper hæmningerne og viser rigtige følelser og mere charme i sidste del. Hobitterne spiller allesammen godt og jeg syntes ikke at Sean Astins tale til slut var corny, men derimod stærk. Alle de nye personer i galleriet gør det glimrende og Miranda Otto er da for lækker! (Aragorn fuck Arwen og kast dig over Eowyn ikk?)
Ændringerne i bøgerne har været grund til meget postyr men ligesom i etteren virker de til filmens fordel. *spoilers* Aragorn "død" har mange kritiseret for at være fyld og for ikke at fremme historien men prøv i stedet at se hvad den skaber. Scenen hvor Aragorn kommer tilbage fra de døde til Helms Køft har noget filmen ellers mangler: følelser og rigtigt skuespil mellem Aragon, Gimli og Legolas. Det er derfor vi holder af dem og gider involvere os i deres færd. Aragorn møde med Gimli og Legolas står som noget af det bedste i filmen for mig bagefter.
Faramirs mere skurkeagtige personlighed, som mange har kritiseret for at minde for meget om Boromirs, giver også et positivt resultat. Det en personudikling der sker og den kommer sikkert til at blive stærkere i sidste del. Altså en grund til at lade sig involvere i hans person.
Fotr stod bedre alene som film end TTT gør og det er TTT's svaghed. Den bedste sequel er stadigvæk Empire strikes back men når ROTK kommer kommer LOTR til at stå som den største filmbedrift nogensinde og TTT kommer til sin fulde fortjeneste.
Fotr var en af de bedste film jeg nogensinde har set. Dette skyltes til dels at historien flyder godt og at intimiteten er bevarret på trods af alt bulret og braget. Den anden grund til at det nok var den største biografoplevelse jeg har haft var cinematografien og effekterne. De billeder man så blæv hængende på nethinden længe efter at man havde set filmen. Dette var for mit eget vedkommende fordi de scener jeg så langt overgik hvad jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Da jeg gik ind og så TTT var jeg derfor bedre forberedt på hvad jeg kunne forvente at se og derfor blev jeg ikke så overrumplet. Dette er selvfølgeligt en uretfærdig bedømmelse men det er heller ikke min kritik af filmen.
Kritikken går på den nogengange klodsede krydsklipning mellem de forskellige scener. Når man ser det vilde slag ved hornborg til sidst i filmen har man altså ikke den store interesse i hvad der foregår i Fangorn-skoven med merry og pippin. De scener er ganske enkelt ikke vedkommende nok. Og Jackson er altså ikke nogen mester i at instruere action. Desværre er der så mange closeups og klip at man næremere har en ide om hvad der foregår end en klar viden. Fimen kunne have fået bravehearts actionscener men måtte desværre nøjes med den 13. krigers og gladiators. Jeg syntes heller ikke at filmens score blev udnyttet på samme fede måde som i etteren.
Det var så kritikken. ALT andet er bare overdrevent fedt. Legolas og Gimli er da det fedeste makkerpar man kænge har set og Gollum var helt fantastisk. I hans diskussion med sig selv bliver latter fra publikum vendt på 1 sekundt til melidenhed og sympati for denne dybt tragiske figur. *spoilers* Da jeg læste bøgerne ønskede jeg virkeligt at Faramir gav sine mænd lov til at skyde Gollum ved søen men i filmen blev disse følelser vendt på hovedet. Og det var en god ting. Gimli fungerer til filde som comic relief nu hvor Merry og Pippin er kørt ud på et sidespor i historien. Nogle har brokket sig over at han blev for meget i længden, men uden ham var TTT blevet en mørk, mørk, mørk film og nu er det bare en mørk film. Legolas er nok det sejeste actionicon siden Clint Eastwood i dollartrilogien. Aragorn som jeg ikke syntes var myndig og karismatisk nok i FOTR vokser her med rollen men jeg håber stadigvæk at Viggo Mortensen dropper hæmningerne og viser rigtige følelser og mere charme i sidste del. Hobitterne spiller allesammen godt og jeg syntes ikke at Sean Astins tale til slut var corny, men derimod stærk. Alle de nye personer i galleriet gør det glimrende og Miranda Otto er da for lækker! (Aragorn fuck Arwen og kast dig over Eowyn ikk?)
Ændringerne i bøgerne har været grund til meget postyr men ligesom i etteren virker de til filmens fordel. *spoilers* Aragorn "død" har mange kritiseret for at være fyld og for ikke at fremme historien men prøv i stedet at se hvad den skaber. Scenen hvor Aragorn kommer tilbage fra de døde til Helms Køft har noget filmen ellers mangler: følelser og rigtigt skuespil mellem Aragon, Gimli og Legolas. Det er derfor vi holder af dem og gider involvere os i deres færd. Aragorn møde med Gimli og Legolas står som noget af det bedste i filmen for mig bagefter.
Faramirs mere skurkeagtige personlighed, som mange har kritiseret for at minde for meget om Boromirs, giver også et positivt resultat. Det en personudikling der sker og den kommer sikkert til at blive stærkere i sidste del. Altså en grund til at lade sig involvere i hans person.
Fotr stod bedre alene som film end TTT gør og det er TTT's svaghed. Den bedste sequel er stadigvæk Empire strikes back men når ROTK kommer kommer LOTR til at stå som den største filmbedrift nogensinde og TTT kommer til sin fulde fortjeneste.
22/12-2002
