Flot og Tam

4.0
Scenografisk fantastisk actionfilm, med flotte dystre billeder, imponerende effekter, ekstravagante dragter og udemærket skuespillere til at fylde dem ud.

Desværre er filmens actionscener sløve og langsomme, og der er slet ikke nok af dem. Man kan også beklage at man ikke ser nok til Batman/Bruce Wayne, han ofres på bekostning af filmens dominerende skurk.

Keaton var næppe hellere den de fleste ville tænke først på, når de skulle besætte en sådan rolle, men han gør det over alt forventning og tilfører rollen en dybde og smerte som man føler slet ikke ligger i manuskriptet. Nicholson er herligt overspillende og velvalgt som Jokeren.

Så en billedemæssigt gennemført, men lidt tam filmatisering af den berømte tegneserie skabt af Bob Kane, her holdt i en vidunderlig gotisk stil som passer godt til Batman-universet.

Det skal dog bemærkes, at de 4 stjerner trods alt er lige i underkanten, men 5 havde været for meget, desværre.
Batman