Branaghs bedste
5.0
Kenneth Branaghs over to timer lange debutfilm er fuldstændig tro mod Englands verdenberømte skuespilforfatters, William Shakespeare (1564-1616), skriftlige forlæg.
Det er dristigt at lave en så stor filmopsætning uden at forfalde til at "pynte/opdatere/modrenisere" replikkerne, men Branagh beviste med dette helte-epos, at det kunne lade sig gøre.
Filmen, der fik formidable anmeldelser stort set overalt, gav da også Branagh øjeblikkelig stjernestatus, hvilket man ved et gensyn nok må sige er fortjent (også selv om man ikke er Shakespeare-fanatiker), for ikke mindst Branagh selv spiller titelrollen med enorm lidenskab. Han er virkelig på hjemmebane, og "Henry V"s (udtales "Harry" i filmen) succes betød da også, at Branagh fulgte op i samme ånd med en filmatisering af den meget lette Shakespeare-komedie, "Much Ado About Nothing" fire år senere, som dog nok ikke føles helt så medrivende, medmindre man er meget romantisk anlagt. Siden da har Branagh holdt lidt lavere profil. Han kan virke meget dominerende på lærredet. Men dygtig er han. Vi har næppe set den sidste Shakespeare-filamtisering fra den (endnu) relativt unge Branagh.
"Henry V" er som sagt en sand heltehistorie, som ikke desto mindre har rod i virkelighedens slag mellem briter og franskmænd ved Agincourt i Nordfrankrig for 500 år siden, hvor en lille engelsk hær på nærmest mirakuløs vis nedkæmpede en talmæssigt overlegen fransk hærstyrke.
Rent filmteknisk kan filmen mange steder synes lidt stillestående. Det er ikke en film, hvor der er gjort ret meget ud af effekterne, eksempelvis i forbindelse med selve slagscenerne. (Men det ville jo også være at manipulere med Shakespeares forlæg!)
"Henry V" skal se for de høj-litterære replikker og for sine fremragende skuespil-præstationer - primært af Branagh selv, men også af bl.a. Emma Thompson i rollen som Henrys udkårne. Thompson hører afgjort til blandt de klassiske engelske skuespillere, omend denne film langtfra er hendes bedste.
Endelig skal der falde nogle rosende ord til Patrick Doyle's orkestrale soundtrack, som virkelig understøtter filmens handling. At det så oven i købet har et par meget iørefaldende passager undervejs er bare en ekstra fjer i hatten.
Det er dristigt at lave en så stor filmopsætning uden at forfalde til at "pynte/opdatere/modrenisere" replikkerne, men Branagh beviste med dette helte-epos, at det kunne lade sig gøre.
Filmen, der fik formidable anmeldelser stort set overalt, gav da også Branagh øjeblikkelig stjernestatus, hvilket man ved et gensyn nok må sige er fortjent (også selv om man ikke er Shakespeare-fanatiker), for ikke mindst Branagh selv spiller titelrollen med enorm lidenskab. Han er virkelig på hjemmebane, og "Henry V"s (udtales "Harry" i filmen) succes betød da også, at Branagh fulgte op i samme ånd med en filmatisering af den meget lette Shakespeare-komedie, "Much Ado About Nothing" fire år senere, som dog nok ikke føles helt så medrivende, medmindre man er meget romantisk anlagt. Siden da har Branagh holdt lidt lavere profil. Han kan virke meget dominerende på lærredet. Men dygtig er han. Vi har næppe set den sidste Shakespeare-filamtisering fra den (endnu) relativt unge Branagh.
"Henry V" er som sagt en sand heltehistorie, som ikke desto mindre har rod i virkelighedens slag mellem briter og franskmænd ved Agincourt i Nordfrankrig for 500 år siden, hvor en lille engelsk hær på nærmest mirakuløs vis nedkæmpede en talmæssigt overlegen fransk hærstyrke.
Rent filmteknisk kan filmen mange steder synes lidt stillestående. Det er ikke en film, hvor der er gjort ret meget ud af effekterne, eksempelvis i forbindelse med selve slagscenerne. (Men det ville jo også være at manipulere med Shakespeares forlæg!)
"Henry V" skal se for de høj-litterære replikker og for sine fremragende skuespil-præstationer - primært af Branagh selv, men også af bl.a. Emma Thompson i rollen som Henrys udkårne. Thompson hører afgjort til blandt de klassiske engelske skuespillere, omend denne film langtfra er hendes bedste.
Endelig skal der falde nogle rosende ord til Patrick Doyle's orkestrale soundtrack, som virkelig understøtter filmens handling. At det så oven i købet har et par meget iørefaldende passager undervejs er bare en ekstra fjer i hatten.
18/01-2005
