Techinés uforudsigelighed
5.0
Her er der tale om en meget anderledes sammenskruet film, end man som seer er vant til. For det første skildrer filmen gennem både adskilte og sammenvævede handlingsforløb mange forskellige personlige udviklinger for filmens hovedpersonER... For der er nemlig ingen, der er helt ligegyldige for de øvriges stillingtagen til deres egen livsførsel. Derfor kan man med god grund hævde, at filmen har mange hovedpersoner, omend Daniel Auteuil i rollen som bitter, grå og regelret politimand fylder mest i filmen.
Robert Altman er en instruktør, der er kendt for at jonglere med flere synkrone handlingsforløb. Franske André Techiné viser i denne film, at han er en instruktør, der også magter denne vanskelige kunst. Han er afgjort én af Europas mest lovende instruktører.
Visse steder kan handlingen umiddelbart virke stillestående - ikke mindst fordi man umiddelbart forventer, at handlingen bevæger sig i en forudsigelig retning. Men det gør den ikke. Faktisk overraskes man over, hvor lidt man egentlig selv er i stand til at gennemskue figurernes "næste træk" - og dét vel at mærke uden at personerne bliver utroværdige.
Daniel Auteuils nærmest gennemført antiromantiske stivstikker af retskaffen politimand er måske enkelte steder en smule vanskelig helt at tro på, men det opvejes så rigeligt af fremragende skuespil og en særdeles velovervejet dialog.
Læs i øvrigt Scope's egen anmeldelse, som jeg stort set er helt enig i - og forbered dig så på en meget utraditionelt opbygget film, som kræver både et vågent øje og tålmodighed at følge med i. Men når det er gjort, vil man også sidde tilbage med en fornemmelse af at have set en både vellykket og intelligent film.
Men også denne film er givetvis svær at opdrive i en dansktekstet version.
Robert Altman er en instruktør, der er kendt for at jonglere med flere synkrone handlingsforløb. Franske André Techiné viser i denne film, at han er en instruktør, der også magter denne vanskelige kunst. Han er afgjort én af Europas mest lovende instruktører.
Visse steder kan handlingen umiddelbart virke stillestående - ikke mindst fordi man umiddelbart forventer, at handlingen bevæger sig i en forudsigelig retning. Men det gør den ikke. Faktisk overraskes man over, hvor lidt man egentlig selv er i stand til at gennemskue figurernes "næste træk" - og dét vel at mærke uden at personerne bliver utroværdige.
Daniel Auteuils nærmest gennemført antiromantiske stivstikker af retskaffen politimand er måske enkelte steder en smule vanskelig helt at tro på, men det opvejes så rigeligt af fremragende skuespil og en særdeles velovervejet dialog.
Læs i øvrigt Scope's egen anmeldelse, som jeg stort set er helt enig i - og forbered dig så på en meget utraditionelt opbygget film, som kræver både et vågent øje og tålmodighed at følge med i. Men når det er gjort, vil man også sidde tilbage med en fornemmelse af at have set en både vellykket og intelligent film.
Men også denne film er givetvis svær at opdrive i en dansktekstet version.
18/01-2005
