Sublimt gys

Når man tænker på at Roman Polanski er manden bag film som "Kniven i vandet", "Rosemarys baby", "Chinatown" og især "Repulsion (Chok)" er det ufatteligt at manden ikke er blevet mere anerlendt. Dette hænger selvfølgelig sammen med at Polanski er en meget uegal instruktør der er gået fra mesterværker til makværker som andre skifter undertøj. Men at konstatere at han indtil sin kone Sharon Tates død i 1969 (dræbt af Manson-klanen) lå karrieren til at blive en af de rigtig store af slagsen. Siden er kun "Chinatown", Den ny lejer", den smukke men tomme "Tess", hans Hitchcock-pastiche "Frantic" og den nye "Pianisten" bemærkelsværdige. "Repulsion" blev et fantastisk gennembrud for Polanski. Deneuve der netop havde fået et barn med Roger Vadim blev isoleret i en lejlighed og blev af Polanski kørt mere og mere i sænk. Derved får Polanski en mageløs præstation af den dengang novice Deneuve, der her har sin karrieres bedste rolle sammen med Bunuels "Belle de jour".
Egentlig er det synd at røbe for meget om filmen, men på den anden side har det ingen betydning, for filmen er så ubehagelig at den nok skal skræmme endda. I modsætning til den beslægtede Hitchcock-klassiker "Psycho" kommer Polanski ikke med nogen forklaringer på Carols vanvid. Derved er der åbnet for adskillige løsninger, hvor den mest sandsynlige er det incest-tema som Polanski giver en snert af antydning af hele vejen, og især i det geniale slutbillede. Denne incest giver sig ifølge nogle udslag i en homoseksuel tiltrækning i sin arbejdskollgea, hvilket dog synes mere usikkert, men som alt andet i dette hovedværk ikke usandsynligt. "Repulsion" vil bore en syl lige igemmen dig, og ikke være til sinds at trække den ud igen. Den er et af filmhistoriens bedste beviser på at selv en low-budget B-film, kan ende som et uforfalsket mesterværk. Se den.