Et sidste strejf af storhed

Med "Eyes Wide Shut" afsluttes en af filmhistoriens mest imponerende karrierer. Stanley Kubrick har givet os nogle af de største mesterværker i nyere tid, og i en tid, hvor amerikansk films krise har været mere tydelig end nogensinde, er mesterens skrig fra graven velkomne. EWS vil afskrække mange der går ind til en film, med forventningen om at få serveret løsningen på et fad. For der er ingen løsning ! Så enkelt kan det siges, for Kubrick lægger slet ikke op til en "normal" film, men svæver rundt i Fellini og Bunuels surrealistisk univers - med et imponerende resultat, for selvom filmen ikke er et fejlfrit mesterværk, som andre af hans film, er den en suværen stiløvelse. Billedernes skønhed, tilført Kubricks legendariske forkærlighed for klassisk musik, gør filmens mest chokerende billieder berusend smukke. At kalde filmen vovet er en anden sag. Nøjagtig som Fellini i "La dolce vita" er Kubrick nemlig på moralen og den konservative livsstils side hele vejen.
"Eyes Wide Shut" er en film som udfordrer dit intellekt, og giver dig mulighed for selv at forsøge at finde en løsning. Den er formentlig allermest beslægtet med Bunuels "Belle de Jour" fra 1967. For Cruise og Kidman er filmen også vigtig, da den ihvertfald for Kidmans vedkommende indledte et markant løft op til verdens førende skuespillerinde. "Eyes Wide Shut" indatger samme plads i historien som Dreyers "Gertud" og Hitchcocks "Marnie"
De blev forkætret fra starten, men vil stå lysende klart for eftertiden.